Søg
Close this search box.

Nyheder

Privatrådgiver til Hvidbjerg Bank i Viborg

Vil du være en del af en spændende udvikling og et stærkt team i Viborg, hvor vi vægter nærvær, tillid og troværdighed overfor kunder og kollegaer?

Stillingen
Vi udvider igen antallet af rådgivere og søger endnu en privatrådgiver, der brænder for privatrådgivning.
Du får ansvaret for din egen kundeportefølje, med plads til udvikling via samarbejdspartnere og mange henvisninger.

Vi tilbyder dig en stilling, hvor du:

  • – Bliver en del af en lokal bank med meget høj kunde- og medarbejdertilfredshed.
  • – Kan forvente godt samarbejde, god sparring i et uformelt miljø med højt humør.
  • – Bliver en del af en handlekraftig bank med stort nærvær og korte kommandoveje.
  • – Er direktør ved eget skrivebord og brænder for at yde ordentlig rådgivning.
  • – Har mulighed for fleksible arbejdstider.
  • – Mulighed for personlig og faglig udvikling via et lokalt fagansvar.

Vi forventer, at du

  • – Er fortrolig med bolig-/pensions-/investeringsrådgivning.
  • – Har min. 2 års relevant erfaring med privatrådgivning.
  • – Er udadvendt og har et højt humør og humoristisk sans.
  • – Arbejder struktureret og god til at prioritere.
  • – Har styr på den faglige pallette af opgaver omkring en privatkunde.
  • – Er holdspiller, engageret og kan arbejde både selvstændigt og i et team.
  • – Måske har du kendskab til BEC, så vil det være en fordel.

Om os
Vi er en stærk bank med stort lokalt engagement – og det smitter af på rådgivningen, der både er nærværende og fleksibel.
Hvidbjerg Bank har i dag over 12.500 kunder og afdelinger i Hvidbjerg, Struer, Holstebro, Viborg og Hurup.
Banken leverer regnskabsmæssigt meget flotte tal og er en bank med et solidt økonomisk fundament og stærke lokale værdier.

Lyder jobbet som noget for dig?
Send din ansøgning og dit CV til hr@hvidbjergbank.dk
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at
kontakte afdelingsdirektør Carsten Andersen på tlf. 9695 5331 eller på mail ca@hvidbjergbank.dk.
Der vil blive holdt samtaler løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette.