Lederne logo
Direktør til Lederne Søfart

Vil du være med til at sætte den politiske dagsorden på arbejdsmarkedet inden for Det Blå Danmark, nationalt og internationalt? Og forbedre danske søfolks arbejdsforhold og økonomiske forhold? Så er du måske den profil, vi leder efter hos Lederne Søfart til at være direktør i Lederne Søfart.

Vi er en selvstændig maritim fagforening for navigatører, dualofficerer, ledere i Det Blå Danmark og andre maritime specialister, og vi ønsker at øge vores indflydelse nationalt og internationalt. I den forbindelse søger vi en direktør, der kan lede vores dygtige medarbejdere og samarbejdspartnere til at opnå resultater.

Vi ønsker, at du:                 

  • har dokumenteret erfaring med at lede en politisk organisation eller afdelinger af tilsvarende
  • har en overbevisende faglig indsigt i maritim politik og de dagsordener, der arbejdes med og bør fremmes for at sikre vores medlemmers trivsel, vilkår og videre udvikling
  • har erfaring med at varetage økonomisk ansvar og styring
  • medietække
  • har arbejdet i en større organisation, f.eks. rederi, offentlig administration eller tilsvarende
  • tænker strategisk, er diplomatisk og besidder solide samarbejdsevner
  • er skriftlig velfunderet med en professionel politisk pen og kan kommunikere med forskellige målgrupper
  • er flydende i engelsk, både skrift og tale
  • har været til søs eller har været i direkte berøring med Det Blå Danmark

Det er en stor fordel, hvis du har en længere maritim uddannelse.            

 

Dine opgaver:

  • Varetage daglig ledelse af sekretariatet
  • Kvalitetssikring af fagligt og politisk arbejde
  • Daglig styring af økonomi og budget
  • Indsigt i maritime politiske forhold, nationalt og internationalt
  • Udvikle, i samarbejde med bestyrelsen, organisationens politik
  • Repræsentere organisationen i samarbejde med formandskabet, herunder kontakt til myndigheder, samarbejdspartnere og presse
  • Være tovholder på organisationens politiske og fagpolitiske netværk
  • Deltage i internationale og nationale fora/netværk
  • Stå for vores samarbejdsaftale med Ledernes Hovedorganisation
  • Ansvarlig for regnskab, budget og formueforvaltning i samspil med bestyrelsen
  • Direktør i Navigatørernes Hus, herunder driftsansvar over for Navigatørernes Hus´ bestyrelse
  • Have og vedligeholde løbende kontakt til beslutningstagere og embedsværk på nationalt og internationalt niveau, eksempelvis Søfartsstyrelsen og IMO
  • Gennemføre strategier for at få Lederne Søfarts mærkesager til at blive til resultater
  • Koordinere kommunikation, forhandlinger og medlemsorganisationen i det politiske arbejde
  • Skabe politiske resultater.

Du bør forvente 1-4 ugers rejseaktivitet årligt.
 

Vi tilbyder:

I Lederne Søfart bliver du en del af et mindre, men ansvarsbevidst sekretariat, som sidder i Ledernes Hovedorganisation.

Vi er en arbejdsplads med gode kolleger og en kultur, der er influeret af høj faglighed, hjælpsomhed og plads til diversitet.
 

Derudover tilbyder vi:

  • et arbejde inden for Danmarks største eksporterhverv, hvor du vil mødes med FN, ITF/ETF, Danmarks Rederiforening, Danske Maritime, Danske Havne (DI), PFA og andre relevante interesseorganisationer
  • gode muligheder for kompetenceudvikling, både fagligt og personligt
  • kantineordning fra Meyers med takeaway-ordning
  • gode medarbejderfordele, såsom sportsaktiviteter, massageordning, tandforsikring, m.m.
  • individuel løn efter kvalifikationer
  • mulighed for at arbejde hjemmefra.

 

Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv balancerer. Vi vægter forskellighed og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, kønsidentitet, seksualitet og politiske tilhørsforhold etc. til at søge stillingen.

 

Sådan søger du

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 11. februar 2022. Vedlæg venligst CV, dokumentation for beståede eksamener samt andre relevante dokumenter. Vedhæft gerne eksempler på arbejde, du har lavet tidligere.

Vi holder samtaler senest i uge 7 og 8.

Tiltrædelse 1. april 2022, men vi er fleksible for den rigtige kandidat

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte næstformand Jens Marquard Sørensen jms@ledernesoefart.dk eller formand Niels Bergkvist Hansen nh@ledernesoefart.dk

Application due
11-02-2022

Start date
01-04-2022

Work hours


Position category


Position category
Andet

Workplace
København

Contact
 
 
 
 


Follow us