Vi søger advokat med erfaring inden for person- og arbejdsskade
top of page
Søg
  • Forfatters billedeARK Advokatpartnerselskab

Vi søger advokat med erfaring inden for person- og arbejdsskade

Er du advokat, og har du erfaring med og interesse for forsikrings- og erstatningsret, herunder særligt personskade og arbejdsskade, så er du måske vores kommende kollega i ARK’s team for Privat- og Personskade.


Vi søger

En advokat, der arbejder effektivt, struktureret og engageret på et højt fagligt niveau både selvstændigt og som en del af et team, hvor vi prøver at gøre hinanden bedre for at yde vores klienter den bedste rådgivning.


Du skal have erfaring med og lyst til at arbejde med retssager og konfliktløsning i øvrigt, og vi forudsætter, at du har specialisterfaring med behandling af person- og arbejdsskadesager samt gerne møderet for Landsret.


Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job på attraktive og konkurrencedygtige vilkår. Vi er en moderne og uformel arbejdsplads med et godt socialt sammenhold, hvor engagement, arbejdsglæde og faglighed er et fælles fundament for at kunne yde rådgivning til vores klienter på allerhøjeste niveau.


Du vil indgå i et team, hvor vi er kendt for vores professionalisme, men også for humor og en uformel tone både internt og i forhold til vores klienter.


Vi er

Vi er et ”boutique”-kontor, der med 18 jurister samtidig er Danmarks største specialistkontor inden for forsikrings- og erstatningsret. Vi yder rådgivning fra øverste hylde til danske og internationale forsikringsselskaber, pensionskasser, kommuner og virksomheder.


Det praktiske

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Jesper Ravn på jra@arklaw.dk eller advokat Anne Mette Myrup Opstrup på amm@arklaw.dk.


Tiltrædelse er hurtigst muligt eller senest den 1. marts 2022, og ansøgningsfrist er den 31. december 2021. Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.


Ansøgning med CV og karakterudskrifter bedes sendt til HR-manager Pernille Utzon-Frank på prf@arklaw.dk.


Vi glæder os høre fra dig.



bottom of page