SJ Law s indlæg

Forslag til ændrede regler om konkurskarantæne - kort fortalt.

Skyldners benyttelse af boets faste ejendom anset for omfattet af lejeloven Vestre Landsret har den 16. november 2023 afsagt kendelse vedrørende et konkursbos anmodning om udsættelse af skyldner fra boets faste ejendom. Kort om sagen Den 16. september 2022 blev en personlig skyldner taget under konkursbehandling. Konkursboet indgik en aftale med skyldner om, at denne kunne blive boende i sin tidligere ejendom mod betaling af forbrugsafgifter og en husleje svarende til kreditforeningsydelsen. Aftalen blev indgået mundtlig og blev fulgt op af en mailkorrespondance, hvor aftalen, herunder huslejen, blev bekræftet. Det fremgik ikke af mailkorrespondancen, om aftalen var tidsbegrænset. Da ejendommen blev solgt, bad kurator skyldner om at flytte ud. Skyldner nægtede, under henvisning til at lejeaftalen ikke var tidsbegrænset. Kendelserne Skifteretten i Herning tog kurators anmodning til følge, da aftalen mellem skyldner og kurator var sædvanlig. Det forhold, at begæring om udsættelse var fremsat cirka tre måneder efter dekret, gjorde ikke anvendelse af konkurslovens § 112, stk. 1, om udsættelse uanvendelig. Aftalen ansås ikke for omfattet af lejelovens § 1, stk. 1. Skifteretten bestemte derfor, at skyldner skulle udsættes af ejendommen. Vestre Landsret ændrede skifterettens kendelse. Aftalen blev anset for omfattet af lejelovens § 1 stk. 1. Hverken konkurslovens § 112, stk. 1, eller omstændighederne i øvrigt kunne føre til et andet resultat. Kurators anmodning om udsættelse af skyldneren fra ejendommen blev derfor nægtet fremmet. SJ Law bemærker Kendelsen behæfter den faste ejendom med en lejeaftale, som begrænser ejendommens værdi til skade for kreditorerne. Kurator kan aftale med skyldneren, at brugen af ejendommen er midlertidig, men dette er altid tilfældet ved konkurs og er i forvejen begge parter bekendt. Konsekvensen er, at kurator må udsætte skyldneren, hvis der ikke med det samme kan opnås en formaliseret aftale om tidsbegrænsning.   

Hos SJ Law søger vi en advokatfuldmægtig/cand.merc.jur. til vores insolvensretsafdeling med tiltrædelse hurtigst muligt og senest i sommeren 2024. Om stillingen. Du vil sammen med dine kolleger skulle varetage sagsbehandlingen af konkursboer, rekonstruktioner og retssager, og hvad der ellers rør sig i en specialiseret insolvensretsafdeling. Du vil fra starten få selvstændigt ansvar, men hos SJ Law er oplæring og sparring vigtigt, og du vil derfor altid have erfarne kolleger at gå til. Hos SJ Law tilgår vi sager, domstole og øvrige samarbejdsrelationer på en venlig, professionel og ligefrem måde. Du vil blive en del af et stærkt team med rige muligheder for faglig udvikling. Dine kompetencer Vi forestiller os, at du kan sige ja til det meste af følgende: ·        Du har stærke faglige kompetencer ·        Du er struktureret og samvittighedsfuld ·        Du er god til tal ·        Du har et køligt overblik og holder fokus, også når der er flere bolde i luften Og så er det vigtigt for os, at du som person har lyst til at bidrage med at levere høj kvalitet for vores samarbejdsrelationer, og at du vil bidrage til skabe et stærkt fællesskab, hvor vi med respekt for hinandens forskelligheder får det bedste ud af hinanden. Hvem er vi? SJ Law er et veletableret advokatkontor, der beskæftiger sig med konkursret, ansættelsesret og ledelsesansvar, herunder sager om økonomisk kriminalitet. Vi fører retssager ved landsretterne og Højesteret og har en portefølje af voldgiftssager. Vi er et procedurekontor, og forståelsen for domstolene danner grundlag for vores rådgivning.   Vi er drevet af faglighed, tiltrækker engagerede medarbejdere og fører løbende sager pro bono. Ansøgning Du er velkommen til at kontakte advokat Albert Juul Digens pr. mail på ajd@sjlaw.dk eller på telefon 2910 3040, hvis du vil vide mere om stillingen eller om SJ Law. Send din motiverede ansøgning og dit CV til ajd@sjlaw.dk hurtigst muligt, idet vi løbende vil indkalde til samtaler. 

Godt nytår – og tak for det gamle år! Så har vi taget hul på 2024, hvor vi starter med at byde Anne Louise Wulff velkommen tilbage hos SJ Law. Sammen glæder vi os til et nyt og spændende år. Anne Louise kan nås på sit ”gamle” telefonnummer og mailadresse, og hun er som tidligere altid parat til at tage sig af jeres henvendelser og i øvrigt kaste lys over nyt stof. Vi begynder med det sidste med det samme. Med årsskiftet er lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag trådt i kraft, og det giver nye muligheder. Vi har længe vidst, at fra og med 2024 er store bededag ikke længere en helligdag – så hvorfor er årsskiftet interessant for arbejdsgivere og lønmodtagere? Sikkert er det, at nu hvor store bededag er afskaffet som en helligdag, gælder alle lønaftaler og regler mv. fra før 1. januar 2024, der omfatter helligdage, ikke længere store bededag. Der er ikke tvivl om, at der nu reelt er én arbejdsdag mere i løbet af året. Hvis arbejdstiden dermed forøges i forhold til eksisterende aftaler, skal medarbejderne kompenseres med et løntillæg svarende til 0,45 % af årslønnen. Løntillægget optjenes løbende, og det skal afregnes enten sammen med lønnen eller to gange årligt med lønnen for maj og august måned. Men samtidig respekterer og fastholder loven princippet om aftalefrihed på det danske arbejdsmarked, og den udelukker dermed ikke, at det her efter 1. januar 2024 både individuelt og kollektivt kan aftales eller varsles, at der fortsat holdes fri på store bededag, eller at der gives en anden fridag i løbet af året, så arbejdstiden ikke øges. I praksis vil arbejdsgiver dermed efter vores opfattelse kunne administrere reglerne, så løntillægget på 0,45 % gives, samtidig med at medarbejderne tilbydes eller varsles at holde fri store bededag eller på en ny fridag mod en tilsvarende lønreduktion. På den vis kan det reelt aftales eller fastlægges, at man opretholder det samme antal arbejdsfrie dage, som før loven trådte i kraft, mod at arbejdsgiver samtidig undlader at udbetale løntillægget, da arbejdstiden ikke er øget. En sådan løsning er efter vores opfattelse ikke i strid med lovens ordlyd eller formål, men vi er enige i, at konsekvenserne ved at afskaffe helligdagen derved reelt bliver begrænsede. Hvilke konsekvenser afskaffelsen af store bededag som en helligdag konkret kommer til at betyde, vil med andre ord langt henad vejen stadig afhænge af, hvad der aftales mellem arbejdsmarkedets parter og aftales eller varsles i de individuelle ansættelsesforhold. Det er derfor vigtigt, at man som arbejdsgiver og lønmodtager får taget stilling til spørgsmålet og sikrer, at der sker skriftlig orientering om forvaltningen af lovens regler.   Vi håber, at I også i den kommende tid vil ”kigge forbi” og lade jer inspirere af vores bud på løsninger af de nye og spændende udfordringer, som 2024 bringer.  

Alle i SJ Law sender de bedste ønsker for julen og nytåret til alle vores klienter, venner af huset, samarbejdspartnere og kollegaer. Igen står vi ved slutningen af et år, og også dette år har budt på mange spændende udfordringer og opgaver – tak til alle, som har betroet os disse udfordringer og opgaver – vi glæder os til at kunne fortsætte med at løse sådanne fremover også. 2024 bliver også et spændende år – skifteportalens udvidelse, der sættes i pilotdrift den 17. april 2024, så den allerede eksisterende skifteportal også kommer til at være rammen om sagsbehandling af tvangsopløsninger, forhandlingerne af OK24, der skal afvikles i kølvandet på en ny trepartsaftale, og ikke mindst de mange store straffesager om økonomisk kriminalitet, som NSK og SSK har forberedt igennem mange år, kommer til at præge manges arbejde – også vores. Vi glæder os til, at vi kan bidrage med en juridisk vinkel på alle disse opgaver og på alle andre opgaver, som måtte blive ”lagt på vores skriveborde”, med det formål at flest mulige får mest muligt udbytte af de løsninger, som bliver fundet.   Fra alle os til alle jer Glædelig jul og godt nytår – på gensyn i 2024

Forslag til nye regler om konkurskarantæne - gode overvejelser fra Konkursrådet.

Ligebehandlingsnævnet ændrer praksis og tager initiativ til, at tidligere klagere kan få genoptaget deres sager Ligebehandlingsnævnet har tidligere anlagt det synspunkt, at en sag kunne afvises, hvis klageren efter nævnets opfattelse havde sendt deres klage til nævnet så sent, at de ikke ville kunne få godtgørelse. Nævnet tog i disse sager ikke stilling til, om klageren havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling eller ej. Ombudsmanden stillede spørgsmål til en sådan afgørelse fra nævnet på baggrund af en konkret sag fra Slagelse. Her havde nævnet afvist at behandle en klage, der var indgivet ca. et år efter, at den påståede ulovlige forskelsbehandling i en lokal skytteforening skulle have fundet sted, ud fra betragtninger om såkaldt ”retsfortabende passivitet”. Ombudsmanden bad nævnet om at forklare baggrunden for, at nævnet afviste at se på spørgsmålet om, hvorvidt klageren havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling, henset til at der ikke er nogen klagefrist i lovgrundlaget for Ligebehandlingsnævnet. Henvendelsen fra Ombudsmanden medførte, at Ligebehandlingsnævnet genoptog klagerens sag. Samtidig identificerede nævnet 51 andre sager, der gennem årene er blevet afvist, med den begrundelse at klagen var indgivet for sent. Folketingets Ombudsmand oplyser i en udtalelse af 26. april 2023, som kan læses her https://lnkd.in/e67CQEKr, at Nævnet vil kontakte klagerne i de af sagerne, som den nye praksis kan have betydning for, og spørge klagerne om, hvorvidt de ønsker sagen genoptaget. Ombudsmand Niels Fenger udtaler i den forbindelse, at ”Det kan være vigtigt for en borger at få Ligebehandlingsnævnets vurdering af, om borgeren har været udsat for ulovlig forskelsbehandling – også i situationer, hvor der måske ikke kan gives en godtgørelse. Jeg er derfor tilfreds med, at nævnet har ændret praksis”. SJ Law noterer sig, at området for Folketingets Ombudsmands saglige kompetence og de udtalelser, Ombudsmanden fremkommer med, som sædvanligt har stor interesse og betydning for håndtering af ansættelsesretlige sager – her endda også betydning for sager, som angår andre end offentligt ansatte. Den offentlige forvaltnings arbejde med udmøntning af legal regulering på såvel det offentlige som det private arbejdsmarked bliver ikke mindre i disse år, og det er åbenbart, at offentlige myndigheders sagsbehandlingen i sager om ansættelsesforhold skal ske i overensstemmelse med den generelle forvaltningsret, uanset om der er tale om offentlig eller privat ansættelse.