×

Vælg sprog

Vi har lige nu 13 stillinger!

Finance Manager DK/NO til Solina

Foodjob Nordic søger for Solina DK/NO en erfaren og alsidig økonomiprofil, som er klar til at bringe sin know-how og forretningsforståelse i spil i en vækstorienteret fødevarevirksomhed.

Solina Denmark beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af krydderier og hjælpestoffer til fødevareindustrien. Siden 2014 har Solina Denmark været en del af Solina Group med hovedsæde i Frankrig. Solina Denmark omsætter for mere end 340 mio. kr. og beskæftiger 110 medarbejdere, mens Solina Gruppen samlet omsætter for 1,1 mia. Euro og beskæftiger 3.200 medarbejdere. Solina Denmark servicerer det danske og det norske marked fra domicilet i Stilling.

Du kan læse mere om Solina Denmark via følgende links: www.solina-retail.dk og https://dk.solina.com/, og du kan læse mere om Solina Group her: www.solina-group.com.

 

Stillingen

Med reference til Northern Europe Finance Manager får du ansvaret for at støtte op om den finansielle side af gruppens strategi i DK og NO.

Du får en både faciliterende og direkte udførende rolle i strategiens udmøntning via planer og aktioner samt i den driftsøkonomiske opfølgning.

Rollen som Finance Manager DK/NO omfatter blandt andet følgende funktioner:

  • Hands-on controlling af den daglige forretning (salg, produktion, finans, lønadm. etc.)
  • Tæt partnerskab med Country Manager DK/NO omkring perspektiverede tal og analyser
  • Budgetlægning og forecasting i samarbejde med relevante områdeansvarlige
  • Implementering og udmøntning af procedurer jf. gruppens politikker og standarder
  • Intern finansiel rapportering til Solina Group og Solina Nordic Finance
  • Ledelse af to medarbejdere i regnskabsafdelingen
  • Ekstern finansiel rapportering efter gældende finansiel lovgivning

Som Finance Manager DK/NO er du en del af den lokale ledergruppe, og du bliver en central sparringspartner for hele virksomheden. Du vil derfor få en meget bred kontaktflade i forhold til organisationen i både Stilling og i udlandet. Kontaktfladen har desuden en ekstern side, hvor du har den primære kontakt til revisor, advokat, bank, myndigheder m.m. Mulighederne for både faglig og tværfaglig sparring og support er gode, da du ligeledes vil indgå i et fagligt team bestående af fem finanschefer i Nordic-organisationen.

Du tilbydes en spændende stilling i en international virksomhed med gode udviklingsmuligheder. Arbejdsstedet er Solina Denmark’s kontor i Stilling, og vi sigter mod en ansættelse med opstart hurtigst muligt. Der må forventes en begrænset rejseaktivitet i stillingen.

 

Kvalifikationer

Ud over en relevant videregående uddannelse som cand.merc., cand.merc.aud., cand. oecon, HD(R) eller lignende har du erfaring fra en lignende stilling som finanschef/økonomichef i en mellemstor virksomhed eller som finance business partner, senior controller eller lignende i en større virksomhed. Erfaring fra producerende virksomheder med et stort antal råvarer, produkter og kunder er en fordel.

Du er vant til selv at involvere dig i det daglige arbejde, og din rutine i udarbejdelse af budgetter, måneds- og årsregnskaber m.m. gør dig i stand til at involvere dig proaktivt og være tæt på hele forretningen.

System- og procesforståelse er en nødvendighed, og på IT-siden er det vigtigt, at du er en habil IT-bruger og har solid erfaring med ERP-systemer, BI systemer og Microsoft 365.

Rollen indebærer ledelse både indirekte og direkte, og det er vigtigt, at du formår at tilpasse din ageren til forskellige situationer og kontekster. Det er en væsentlig forudsætning for succes, at du formår at kommunikere konstruktivt med folk på alle niveauer.

Dine formidlingsevner er gode – både hvad angår dansk og engelsk i skrift og tale og i forhold til formidling af økonomi og finansforhold til forskellige målgrupper.

 

Mere information og ansøgning

Kontakt Martin Alsted fra Foodjob Nordic, tlf. 2917 1009, e-mail: [email protected] for yderligere information.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning - Foodjob Nordic sikrer diskretion for alle ansøgere.

Dette job er ikke tilgængelig mere