×

Vælg sprog

Vi har lige nu 13 stillinger!

Afdelingsmester - opskæring

Foodjob Nordic søger en mester til Tican Fresh Meat A/S’ slagteri i Brørup. Tican Fresh Meat A/S er ejet af Tönnies Koncernen. I dag går 95% af produktionen til eksport – primært til fjerne markeder såsom Kina, Japan og Australien. På fabrikken i Brørup arbejder ca. 450 medarbejdere – primært produktionsmedarbejdere men også en række funktionærer i driftsnære funktioner.

Jobbet

Som afdelingsmester i opskæringsafdelingen i Brørup skal du være med til at sikre en effektiv produktion på ét af Tican Fresh Meat A/S’ to slagterier i Danmark. Det indebærer blandt andet:

  • Du leder og fordeler arbejdet i afdelingen sammen med en mestersvend.
  • Du sikrer fuld udnyttelse af ressourcerne i afdelingen, så den planlagte produktionsmængde bliver gennemført i rette kvalitet.
  • Du er ansvarlig for sikkerheden i din afdeling og er garant for et godt arbejdsmiljø.
  • Du sikrer overholdelse af veterinær- og kundekrav, herunder egenkontrolprogrammer.
  • Du håndterer medarbejderforhold i henhold til overenskomst og virksomhedens personalepolitikker.
  • Du bidrager med input til teknologi- og metodeforbedringer.

Arbejdstiden er i udgangspunktet dagtid i tidsrummet kl. 06.00 morgen til kl. 16.00 eftermiddag. Der pågår imidlertid planer om mulig etablering af aftenhold, og i så fald vil arbejdstiden potentielt ændres i overensstemmelse dermed.

Arbejdsstedet er Markedsvej 9, 6650 Brørup.

Kvalifikationer

Vi lægger vægt på følgende faglige kvalifikationer:

  • Din slagterfaglighed er vigtig – du har minimum 5 års erfaring fra slagteribranchen.
  • Du har enten allerede ledelseserfaring eller mod på at påtage dig ledelsesansvar og arbejde målrettet med egne lederevner.
  • Du har gode IT-kompetencer, så du kan levere og modtage data og dokumentation.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk. Tysk og evt. polsk er en fordel men ikke et krav.

…og følgende personlige karakteristika:

  • Du befinder dig godt i en rolle med ansvar.
  • Du motiverer dine kolleger og medarbejdere positivt men formår at stikke en finger i jorden og have en fast hånd, når der træffes beslutninger.
  • Du kan se dig selv i et tillidsfuldt samarbejde med både medarbejdere, tillidsrepræsentanter og andre afdelinger.
  • Du har øje for procesoptimering og omkostningsoptimering.
  • Du trives med en hektisk, omskiftelig hverdag, hvor det er en selvfølge, at man skal nå dagens produktionsmål.

Tican tilbyder frihed under ansvar i en selvstændig stilling i en organisation med en uformel omgangstone, gode kolleger og mulighed for faglig og personlig udvikling.

Lønnen fastsættes efter kvalifikationer.

Yderligere information og ansøgning

Du kan læse mere på www.tican.dk.

Fabrikschef Hans Jørgen Hansen, Tican Fresh Meat A/S, mobil +45 2892 0412 eller Senior Advisor & Partner Martin Guldsø Alsted, Foodjob Nordic, tel. +45 2917 1009, email: [email protected] kan desuden kontaktes for yderligere information om stillingen.

Ansøgninger vurderes løbende, og stillingen vil blive besat, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Dette job er ikke tilgængelig mere