Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Landbrugsrådgiver til Vestjysk Bank

Vi søger en erfaren landbrugsrådgiver til vores Landbrugscenter med arbejdssted i Holstebro.

Du kommer til at arbejde i et af Danmarks største landbrugscentre med 24 kolleger, der arbejder passioneret med at skabe gode vilkår og løsninger for bankens største og mest komplekse landbrugskunder. Vi har dialog med landbrugskunderne både i landbrugscentret og ude hos kunderne.

Jobbet:
Vi tilbyder en spændende stilling som landbrugsrådgiver, med mulighed for specialisering, i et dynamisk miljø hvor du er ansvarlig for en bestående portefølje af større landbrugskunder, og derigennem få ansvar for den direkte kundekontakt; med kreditstyringen, rådgivning og salg.  

Nærvær, Enkelhed og Handling er nøgleord i Vestjysk Bank og disse kommer i særdeleshed til udtryk i den komplekse og meget ansvarsfulde rolle som landbrugsrådgiver.

Du vil selvstændigt kunne planlægge dit arbejde, men samtidig også have tæt adgang til sparring med de øvrige fagligt kompetente kolleger i landbrugscentret. Fleksibilitet og struktur er styrende elementer i et job, som vil byde på udviklingsmuligheder og masser af faglige udfordringer, samt et godt kollegialt sammenhold.

Dig:

• Du har stor erfaring med landbrugssektoren – herunder økonomisk rådgivning af landmænd
• Du er fortrolig med landbrugsregnskaber, budgetter og nøgletal
• Du er stærk på det kreditmæssige område
• Du kan gennemskue komplekse problemstillinger og har evnen til at se alternative løsninger til gavn for både banken og landmanden
• Du er forhandlingsvant, har gå-på-mod og en god portion humor
• Din baggrund er fra et pengeinstitut eller en anden funktion, hvor landbrugsrådgivning er en væsentlig del af dagligdagen

Vi tilbyder:
I Vestjysk Bank sætter vi pris på nærvær, enkelhed og handling. Vi tilbyder en arbejdsplads, der har optimale rammer for trivsel og udvikling, og som altid tager udgangspunkt i den enkelte.

Kulturen i Landbrugscenteret er præget af engagement og en høj grad af ansvarlighed blandt afdelingens medarbejdere. Vi går gerne den ekstra mil for vores kunder. Vi har nemlig en ambition om at være ”Danmarks stærkeste lokalbank” og det opnår vi gennem kontinuerligt fokus på bankens 4 grundsøjler; kunder, medarbejdere, lokalsamfund og aktionærer. Med disse 4 hjørnesten in mente i alt hvad vi gør, sikrer vi altid et givtigt resultat for alle bankens interessenter.

Så har du lyst at være nærværende og medvirke til at skabe overblik, så vores landbrugskunder oplever overskud – personligt og økonomisk – så er Vestjysk Bank et godt arbejdssted for dig.

Har du spørgsmål?
Så kontakt landbrugsdirektør Johannes Elbæk på tlf.: 96 63 22 38, mobil 24 66 93 10 eller je@vestjyskbank.dk.

Er du frisk på udfordringen?
Så lad os høre fra dig. Vi holder samtaler løbende så send en ansøgning hurtigst muligt. Brug Knappen "Søg jobbet" herunder

Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.