Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Medarbejder til Back Office Fonds på hovedkontoret_november 2021
Medarbejder til Back Office Fonds på hovedkontoret i Ringkøbing

Til vores hovedkontor i Ringkøbing søger vi en dygtig og serviceminded medarbejder til vores centrale back office enhed inden for fondsområdet.

I Ringkjøbing Landbobank har vi gennem flere år opbygget en solid forretning omkring formueforvaltning. På bankens hovedkontor har vi således etableret et stærkt team på fondsområdet, og decentralt har vi flere Private Banking enheder, der understøtter denne strategi.

Nærværende job består i at understøtte alle disse forretningsenheder inden for formueforvaltning og at være bankens bindeled til bl.a. bankens eksterne udenlandske samarbejdspartnere, som vi også afvikler værdipapirer for og administrativt håndterer.

 

 Jobbet
Du bliver en del af et specialiseret team, som arbejder tæt sammen med mange af bankens øvrige afdelinger. Vi servicerer og bistår vores kollegaer på back office fonds-investeringsområdet.

Din hverdag vil indeholde mange forskellige arbejdsopgaver inden for håndtering og afvikling af værdipapirer og de mange aspekter, der følger med inden for værdipapir- og depothåndtering.

På området er der stor interesse og hektisk aktivitet med mange samtidige opgaver og skarpe deadlines. 

I teamet vægter vi smil, hjælpsomhed, sparring og omstillingsparathed højt. 

Teamet er centralt placeret på bankens hovedkontor i Ringkøbing.

 

Vi forventer, at du

  • har en bankuddannelse eller en anden teoretisk relevant uddannelse
  • har erfaring fra bank og/eller fra fonds- eller kapitalmarkedsområdet
  • kender og forstår finansielle instrumenter
  • har viden eller interesse inden for det regulative område 
  • har lyst til at være sparringspartner og vidensperson 

Som person, er du teamspiller med en selvstændighed, der gør, at du også kan ”løbe” med en selvstændig opgave samt være nytænkende, udviklende og tage ansvar for de opgaver, der bliver stillet.


Vi tilbyder dig et spændende og attraktivt job

  • i en af landets stærkeste banker med fokus på vækst
  • i en bank med en flad og effektiv organisation
  • hvor du bliver en del af et team bestående af stærke specialister
  • med store udviklingsmuligheder - såvel fagligt som personligt
  • med mulighed for at tage ansvar for bankens processer

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du får mulighed for at opbygge et stort vidensniveau, som du kan anvende på tværs af investeringsområdet. Du bliver en del af et spændende miljø, hvor der løbende er en vekselvirkning mellem drift, compliance og de løbende ad hoc back office opgaver.

 

Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jane Gravengaard på telefon 2320 5736 eller Underdirektør Mogens Olesen på telefon 5123 3866. Du kan også læse yderligere om banken på www.landbobanken.dk. Upload din ansøgning snarest, idet vi holder løbende samtaler.

 
Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.