Driftsinspektør

Vores Elnet søger en stærkstrømsingeniør eller El-installatør, som brænder for el-tekniske driftsopgaver, og med sin viden og kompetencer kan være med til at fastholde den store forsyningssikkerhed på Fyn, og sikre at vores vigtigste elforsyningsanlæg fjernstyres og driftes professionelt og korrekt.

Driftsafdelingen består af 18 kompetente medarbejdere, der varetager ansvaret for drift og vedligeholdelse af elnettet. Du bliver en del af 60/10 kV teamet i en afdeling, som drives af at skabe resultater og levere høj kvalitet. Som led i Energi Fyns transformation mod endnu mere effektive processer indgår du i en ambitiøs forandring med øget krav til digitalisering, styring og netregulering af distributionsnettet.

Hovedopgaver indenfor SCADA samt 60/10kV stationer
Som driftsinspektør tager du ansvar for at løse opgaver indenfor stationskontrol, relækommunikation og fjernstyring på 60/10 kV stationer, og du bliver en central person i forhold til at lægge el tekniske data ind, optimere samt udnytte anvendelse af SCADA-systemet (PSI).

Der vil løbende være ledelse af mindre projekter i planlægnings - og etableringsfasen af nye el-anlæg, men overordnet set har du fokus på drift og vedligeholdelsesopgaver på 60 kV nettet og 60/10 kV stationer. Som en del af driftsvagten overvåger og styrer du elnettet samt koordinerer udbedring af fejl. Ligeledes fungerer du som koblingsleder i forbindelse med omkoblinger på kontrolcentret, og på sigt indgår man i denne rolle også i hovedvagten, der vil være hjemmevagt hver 10'ende uge.

Som led i et kommende generationsskifte afhænger din succes på den korte bane af din evne til efter et halvt år at kunne varetage driftsvagten og efter et år at kunne håndtere hovedvagten. Dertil kommer dokumentation og tilrettelægning af eftersyns- og vedligeholdelsesopgaver på 60/10 kV området. Vigtigst af alt er en selvstændig proaktiv indsats samt et velfungerende samarbejde på tværs i organisationen.

Solid el-teknisk erfaring med fokus på fremtidens digitalisering
Du er uddannet Stærkstrømsingeniør, El-installatør eller lignende, og du har en dyb interesse for el-tekniske driftsopgaver med lyst til at udvikle dig i takt med de krav, der stilles i et moderne energiselskab, hvor fokus er øget digitalisering og elnettet er en kombination af ældre og topmoderne el-anlæg af mange forskellige typer. Dine IT-færdigheder er i top, og du har formentlig erfaring med projektledelse og tager naturligt ejerskab samt ansvar for at nå i mål. Som person arbejder du effektivt og bevarer overblikket i pressede situationer, og du forholder dig faktuelt til problemstillinger og værdsætter en direkte kommunikation, gode relationer og et ærligt samarbejde

Vi tilbyder
En spændende og udfordrende stilling med en bred vifte af opgaver, hvor gode professionelle kolleger tager udfordringer op og skaber resultater sammen. Vi har et godt arbejdsklima, hvor dialog, initiativ og medansvarsfølelse er i fokus. Med udgangspunkt i en helhedsorienteret, værdiskabende og lønsom tilgang prioriterer vi et godt samarbejde samt den enkeltes faglige og personlige udvikling. Derfor søger vi en kollega, der fagligt og menneskeligt passer til vores værdier: Ansvarlig, Engageret og Udvikling.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Claus Rasmussen
Titel.: Driftschef
Tlf.: 63172530
Mobil.: 20300897
E-mail.: clr@energifyn.dk
Ansøgningsfrist:
24. januar 2021
Søg stillingen

Det moderne liv kræver energi – og et moderne energiselskab. Hos Energi Fyn arbejder vi for udviklingen af en bæredygtig energiforsyning til virksomheder og private med høje forventninger. Vi ser det som vores opgave at levere løsninger, der gør det nemt for vores kunder - uanset om behovet er driftssikker og konkurrencedygtig energi, lynhurtigt internet eller rådgivning om besparende energiløsninger. Som andelsselskab er Energi Fyn ejet af 210.000 andelshavere, vi dækker mere end 3/4 af Fyn og beskæftiger ca. 330 medarbejdere. Vi støtter aktivt fynsk forenings- og erhvervsliv i form af sponsorater og fonde. Se mere os som på www.energifyn.dk