Nordicals Horsens søger erhvervsmægler med stort drive

Hos Nordicals har vi forrygende travlt, og vi søger derfor en erhvervsmægler, som skal indtræde i vores dygtige team. Vi arbejder med alt inden for rådgivning, salg, vurdering og udlejning af erhvervsejendomme i et af de mest spændende områder i Danmark. Vi er områdets største erhvervs-mæglerforretning og er inde i en særdeles positiv udvikling, som du nu har mulighed for at blive en vigtig del af.

Det er ikke afgørende, hvilken baggrund du har, men det er vigtigt, at du har stærke faglige og menneskelige kompetencer og med et stort erhvervsnetværk i Horsens-området. Vi søger kandidater, der tænker større og har mod til at træde frem på vegne af vores kunder. Vi mangler dig, der sigter efter at blive en af de bedste inden for arbejdet med fast ejendom.

Du skal være indstillet på, at vejen dertil kræver vedholdenhed, selvstændighed, hårdt arbejde og dedikation. Du tænker kommercielt, du er motiveret af at skabe resultater, og så er du dygtig til at skabe og pleje netværk. I Nordicals har vi nemlig branchens stærkeste relationer.

Du bliver en del af et dynamisk team bestående af tre sagsbehandlere og seks mæglere i en af Danmarks største erhvervsmæglerkæder med 24 forretninger over hele landet.

Vi har en fri og munter omgangstone på kontoret, og vi er gode til at samarbejde både internt og med vores dygtige kollegaer rundt om i landet.

Du vil få et job med stor personlig frihed, spændende opgaver, en grundløn med provision samt pensions- og forsikringsordning.

Lyder det som noget for dig, så send dit CV samt ansøgning til indehaver Bo Pinholt på bpi@nordicals.dk eller indehaver Per Ahlgreen på per@nordicals.dk. Du kan også kontakte Bo pr. tlf. 23402909 eller Per pr. tlf. 40206715, hvis du gerne vil høre mere. Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt.

Om Nordicals

Nordicals løfter markedet for erhvervs- og investeringsejendomme i Danmark. Vi har internationalt netværk, et professionelt landsdækkende overblik og en unik lokal forankring med indgående markedskendskab. Med 24 forretninger over hele Danmark og en Capital Markets-afdeling i København skaber vi resultater i et marked med stærk økonomisk vækst.

Nordicals analyserer, vurderer og rådgiver professionelt og gennemført i alle henseender, fordi hver eneste investering, lejer eller ejendom skal skabe værdi og fremgang - uanset hvem kunden er. Vi er RICS-certificeret, og vi løser internationale opgaver sammen med vores samarbejdspartner Savills, som er en af verdens førende mæglerkæder.

Til top