Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Teamleder til it-afdeling
         
Teamleder til it-afdeling
Har du lyst til at stå i spidsen for vores lokale it-funktion? Vil du være en del af succesen hos en stærk og veldreven lokalbank?
Teamleder med personaleansvar

Vi søger en dygtig teamleder, der med reference til afdelingsdirektøren for It & Support får ansvaret for teamet Proces & It, som pt. består af 6 medarbejdere. Du får et spændende og udviklende job, hvor du sammen med teamet skaber effektive og it-understøttede processer til hele banken.

Djurslands Banks it leveres af Bankdata, som er vores vigtigste outsourcing-partner på it-området - Bankdata er et af Danmarks største finans-it huse med 700 medarbejdere. I Proces & It opsætter, igangsætter og supporterer vi de leverancer, vi får fra Bankdata i samarbejde med dem. Et af dine væsentlige ansvarsområder er derfor også at sikre en god lancering af it-leverancer fra Bankdata samt at have indsigt i anvendelsen af data via Business Intelligence.

Vi har i mindre grad egenudvikling, som vi laver for at effektivisere vores processer i banken, det vil sige, at vi laver nogle integrationer mellem systemerne.

Som teamleder for Proces & It får du det overordnede ansvar for:

  • It-administration og support til bankens medarbejdere
  • Opsætning, igangsætning og support på leverancer fra Bankdata
  • Egenudvikling – herunder især integrationer mellem vores systemer
  • It-sikkerhed – herunder at de lokalt udviklede og tilpassede systemer har en stabil og sikker udviklingsmetode og drift.
  • Sprintplanlægning – opgavefordeling og prioritering med teamet
  • Medarbejdertrivsel – motivering og udvikling af medarbejderne
  • Sparring og opgaveafklaring med forretningen

Vi søger...

… en teamleder, der har lyst til eller erfaring med at drive en effektiv og serviceminded it-funktion, og som trives i en rolle, hvor arbejdsdagen spænder fra procesoptimering, it-udvikling, it-drift til sparring og udvikling af det samlede it-team. Vi forventer derfor, at du har erfaring fra et job som leder eller projektleder i en it-funktion - og at du dels forstår at motivere og udvikle dine medarbejdere dels sikrer, at it-funktionen har de rette kompetencer. Du kan også være en it-udvikler, som har lyst til at prøve kræfter med lederrollen.

Vi arbejder primært med systemerne Microsoft SQL (PowerBi, SISS, SSAS og SRSS) RPA teknologi (Kapow), Office/SharePoint og Microsoft Visual Studio (.NET, C# baserede rest API’er), hvorfor vi forventer, at du har indsigt i anvendelsen af disse værktøjer eller tilsvarende.

Som person forventer vi, at du…

  • er forretningsorienteret og forandringsparat
  • er robust og ikke bange for at udfordre forretningen
  • er udadvendt og god til at skabe nye relationer
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • er nysgerrig og holder dig opdateret på de nyeste tendenser inden for den teknologiske udvikling.

Endelig forventer vi, at du trives i en rolle, hvor du er leder for teamet samtidig med, at du er en del af teamet og ikke er bange for selv at tage del i opgaverne og deres udførsel.

Medarbejder i en stærk lokalbank 

Dit arbejdssted bliver på bankens hovedkontor i Grenaa. Du bliver leder for Proces & It, der sammen med to andre teams - Centrale Opgaver samt Ejendom & Service - udgør bankens It & Support-afdeling.

I banken har vi en høj trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejderne. Vi er et bundsolidt pengeinstitut med gode nøgletal og vækster med nye afdelinger og kunder.

Herudover tilbyder vi nogle attraktive ansættelsesvilkår og medarbejdergoder. Vi har fx en 37 timers arbejdsuge, 6 ugers ferie og 5 omsorgsdage om året samt flekstid. Som medarbejder hos os får du bl.a. en god pensionsordning, en sundhedsforsikring, en tandforsikring og en gruppelivsforsikring.

Djurslands Bank ejes af 17.800 aktionærer, har 15 kundeafdelinger og 210 medarbejdere. Du kan læse mere om banken – herunder vores værdier og banken som arbejdsplads på djurslandsbank.dk

  
Interesseret?

Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte afdelingsdirektør Thomas Møller på mobil 2521 9386.

Du søger jobbet ved at klikke på ”søg” nedenfor. Vi ser frem til at modtage din ansøgning – der naturligvis behandles fortroligt – snarest muligt og senest den 30. marts 2020.

Bemærk venligst, at vi forbeholder os retten til løbende at invitere til samtaler og eventuelt besætte stillingen før ansøgningsfristens udløb.

 
Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.