Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Compliance medarbejder_april 2020
Compliance medarbejder
- til bankens hovedkontor i Ringkøbing

Til vores hovedkontor i Ringkøbing søger vi en medarbejder til et spændende arbejde inden for compliance.

 

I Ringkjøbing Landbobank har vi gennem flere år opbygget solide forretningsmodeller og koncepter. Dette har bl.a. betydet et solidt stigende forretningsomfang inden for flere områder. Afledt af dette samt diverse lovregulativer ønsker banken konstant at optimere bankens forretningsområder, herunder sikring af, at de interne politikker og forretningsgange lever op til gældende krav.

 

Jobbet 

Vi tilbyder et spændende job, hvor du får mulighed for at opbygge et stort videnniveau, og hvor arbejdet vil omfatte et bredt udsnit af den finansielle regulering. Du vil indgå i et team, således du får gode muligheder for at sparre om opgaver og foretage videndeling, som du kan anvende i dit arbejde.

I jobbet skal du gennemføre forskellige complianceundersøgelser på udvalgte områder, holde dig opdateret på relevant lovgivning m.v. samt foretage videndeling og faglig sparring med kollegaer i forskellige afdelinger i banken. 

For den rette kandidat giver jobbet gode udviklingsmuligheder såvel personligt som fagligt.

 

Vi forventer, at du

  • har praktisk erfaring fra den finansielle sektor
  • har en teoretisk baggrund på bachelor eller kandidat niveau - f.eks. HD, HA eller Cand.Merc.jur. 
  • måske har du arbejdet som revisor, jurist eller har arbejdet med compliance i praksis
  • har viden og/eller interesse inden for det regulative område
  • har lyst til at være sparringspartner for dine kollegaer omkring fortolkningen af lovregler m.v.

 

Vi tilbyder dig et spændende og attraktivt job 

  • i en af landets stærkeste banker
  • hvor du deltager i gennemførelsen af opgaver, der udspringer af forretningsbehov og compliancekrav
  • med gode udviklingsmuligheder, hvor du arbejder med opgaver på tværs af organisationen
  • med mulighed for ansvar, der løbende udvides i takt med din udvikling
  • der kombinerer et godt teamwork med muligheden for et selvstændigt drive

 

Yderligere information

For yderligere information er du velkommen til at kontakte Stabschef Lars Hindø på telefon 2047 0776 eller HR-chef Berit Nørskou på telefon 2386 7122. Du kan også læse yderligere om banken på www.landbobanken.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du bedes uploade på bankens hjemmeside senest tirsdag en 18. februar 2020, men der vil løbende blive afholdt samtaler. 

 

www.landbobanken.dk/job

Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.