Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Private Banking rådgiver til Vejle_januar 2021
Private Banking rådgiver til Vejle

Til bankens afdeling i Vejle søger vi en kvalificeret Private Banking rådgiver, som skal være med til at understøtte vores ambitiøse og organiske vækststrategi.

Vejle-afdelingen har en stor tilgang af kunder og har derfor brug for en medarbejder, der passer ind i et ambitiøst team. Bankens omdømme og kundetilfredshed ligger helt i top - og du skal sammen med afdelingens fem øvrige medarbejdere medvirke til at sikre og fortsat udvikle denne position.

 

Jobbet indeholder

  • all-round finansiel rådgivning af velhavende privat- og erhvervskunder
  • større ind- og udlånsforretninger
  • optimering af økonomier under de forskellige skattemiljøer
  • høj bankfaglig viden inden for boligrådgivning
  • vedligeholde og udvikle eksisterende kundeportefølje samt nye kunder
  • medvirke til at forankre og tiltrække nye formuende kunder

Du vil referere til filialdirektøren på Vejle-kontoret og arbejde tæt sammen med de øvrige kollegaer i afdelingen samt på hovedkontoret i Ringkøbing.

 

Dine kvalifikationer

  • Bankuddannet eller kvalifikationer fra anden finansiel uddannelse
  • Du har solide kompetencer inden for bank- og realkreditområdet - såvel kundens aktiver som passiver
  • Adgang til jobbet kan være mange, men erfaring med eller ønske om at arbejde med formuerådgivning er essentiel
  • Vi forventer, at du fremtræder moden og har erfaring med at håndtere komplekse kundeforhold og skabe den rette løsning.
  • Du trives i et miljø, hvor der er mange bolde i luften samtidigt
  • Du har erfaring med opsøgende aktiviteter

 

Personlige kompetencer

  • Proaktiv, energisk og resultatorienteret
  • Kontakt- og relationsskabende
  • Vedholdende og aktivt opsøgende
  • Have overblik og evne til at prioritere din tid
  • Lyttende - og samtidig kommunikerende på et højt niveau

 

Vi tilbyder dig

…et spændende job, hvor du og afdelingen arbejder tæt sammen med en række af bankens specialister. Du vil opleve et samarbejde præget af høj faglighed og gensidig respekt.

Banken er flere gange blevet kåret som den bank i Danmark med det bedste omdømme blandt landets kunder. Bankens resultater ligger på sektorniveau i toppen - og vi ønsker at fastholde denne position. Vi har derfor brug for medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel for kunderne.

 

Yderligere information

For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte HR-chef Berit Nørskou på telefon 2386 7122 eller filialdirektør Morten Christensen på telefon 2267 1139. Du kan også læse yderligere om banken på www.landbobanken.dk. Upload din ansøgning senest 5. januar 2021.

 
Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.