Sparekassen Kronjylland er Danmarks bedste arbejdsplads for 3. gang i træk

Kunderådgiver til Brædstrup

Vi oplever tilgang af kunder og ønsker at skrue endnu mere op for vores privatrådgivning i Brædstrup. Vi er derfor på udkig efter dig, der er dygtig til at rådgive din egen portefølje af privatkunder og samtidig har lyst til at opsøge nye spændende kunder.   

I jobbet kan du se frem til at:

  • Udleve din begejstring for at rådgive, udfordre og udvide din portefølje af privatkunder
  • Være i tæt kontakt med kunderne
  • Bringe dig selv, din faglighed og din ordentlighed i spil hver dag
  • Skræddersy individuelle løsninger til kunderne og give dem et godt økonomisk overblik
  • Få gode kolleger at sparre med i en afdeling med højt til loftet og korte beslutningsveje. Vi har et stærkt fagligt miljø, er gode til at hjælpe hinanden og skaber resultater som et hold

Du kan samtidig glæde dig til at blive en del af en solid sparekasse, der leverer flotte resultater og de seneste år har åbnet flere nye afdelinger. 

Vi forventer, at du:

  • Er god til at rådgive privatkunder og komme hele vejen rundt om deres økonomi
  • Er proaktiv. Vores kunder skal opleve, at vi er tilgængelige, og at de hører uopfordret fra os
  • Ikke bare er god til økonomi, men også til mennesker. Du kan snakke med alle typer kunder og formår at tale drømme og planer med dem
  • Er nysgerrig og udadvendt og har interesse for også at opsøge nye kunder              
  • Kan skabe stærke og langvarige relationer med kunderne
  • Har et godt drive og en positiv tilgang til opgaver, kunder og kolleger. Du drives af at se muligheder og at finde løsninger
  • Er god til at samarbejde og har lyst til at være en del af et stærkt fællesskab

Sådan bliver du en succes i jobbet:

I en nyere analyse fra Voxmeter har de danske privatkunder kåret Sparekassen Kronjylland til at have Danmarks bedste rådgivere, ligesom vi ifølge den seneste EPSI-måling har landets mest tilfredse privatkunder. Du er en succes i jobbet, når du og dine kolleger oplever, at du har fået Sparekassens værdier ind under huden og bidrager til den høje kundetilfredshed ved selvstændigt at rådgive og udfordre privatkunderne. Når dine kunder har stor tillid til dig og din faglighed. Og når du som en dygtig sparringspartner er med til at spille dine kolleger gode. Samtidig med at du er stolt af din afdeling og bidrager til dens synlighed og gode omdømme i Brædstrup.

Det gør jobbet særligt attraktivt:

Her er et job, du kan udvikle dig i, og hvor du løbende udfordrer dig selv både fagligt og personligt. Du bliver en del af et frisk og ambitiøst team, der vægter trivsel og arbejdsglæde højt. Det betyder blandt andet, at det er vigtigt for os, at vi har det sjovt sammen, mens vi skaber forretninger og gode kundeoplevelser – og at vi er gode til at samarbejde i afdelingen.

 

Du får stor indflydelse på din egen hverdag og kan for eksempel selv være med til at påvirke kompleksiteten i din portefølje, og om der skal skrues op eller ned for den opsøgende rolle. På den måde får vi sammen skabt det job, du lykkes bedst i. 

Udover at du får indflydelse på afdelingens videre retning og succes, kan du se frem til fleksible rammer, opbakning, attraktive produkter til kunderne, gode værktøjer til din hverdag og adgang til løbende efteruddannelse

Det siger en af dine kommende kolleger:


Jeg startede selv i afdelingen i Brædstrup for cirka 2 år siden og har ikke et øjeblik fortrudt. Vi har som medarbejdere stor indflydelse på, hvordan vi gør tingene. Det tiltaler mig rigtigt meget og er ikke noget, jeg har mødt i samme grad tidligere.

I vores afdeling er hverdagen ikke præget af kassetænkning - hverken når det kommer til medarbejdere eller kunder. Der er plads til, at vi er forskellige - og det er vi virkelig, både hvad angår alder, kompetencer og interesser. Jeg kan varmt anbefale vores afdeling som arbejdsplads og glæder mig til at være med til at tage godt imod dig”. 

Camilla Korshøj, kunderådgiver i Brædstrup

Danmarks bedste bankrådgivere

Vi har Danmarks bedste bankrådgivere

Det slår en ny undersøgelse fast, hvor analyseinstituttet Voxmeter har spurgt de danske privatkunder, hvor tilfredse de er med deres bankrådgiver. 

Læs mere

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.