Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Privatrådgiver til Nordjyske Bank Brønderslev_november 2020
Privatrådgiver til Nordjyske Bank Brønderslev

Bliver du motiveret af at lave forretninger og kan du skabe og vedligeholde gode kunderelationer? Så er jobbet som privatrådgiver i Nordjyske Banks filial i Brønderslev noget for dig.

 

Om jobbet

En kollega i Brønderslev har ønsket at fortsætte i en anden stilling i banken. Vi søger derfor en privatrådgiver, der skal være i stand til at rådgive hele vejen rundt om kundens økonomi inden for bolig, pension og investering.

Vi prioriterer den løbende dialog med vores kunder meget højt – og du vil opleve, at vi stiller systemer og et fagligt netværk til rådighed, som betyder, at du kan yde den bedste rådgivning.

 

Om dig

Vi søger en god finansiel ”købmand”, der med energi, motivation, positiv indstilling, snusfornuft og et tilfredsstillende kredithåndværk kan levere de bedste løsninger for både kunderne og banken.

 

Vi forventer, at du

  • har finansiel baggrund med erfaring fra en lignende stilling
  • har et stort drive og elsker at gøre en forskel
  • har en professionel tilgang til dit fag og drives af lysten til rådgivning, at skabe kundeintimitet og udføre proaktiv kundekontakt
  • bidrager naturligt til den gode stemning i afdelingen, kommer med et glimt i øjet og trives med at præstere på et godt hold i et uhøjtideligt miljø

 

Vi tilbyder dig

  • en bestående privatkundeportefølje – som du samtidig kan udvide med nye kunder
  • et spændende, krævende og attraktivt job i en af landets stærkeste banker
  • at blive en del af en afdeling, hvor markedspotentialet er stort

 

For at få succes i jobbet skal du skabe vækst og sikre tilfredse kunder samt have et fornuftigt dækningsbidrag. Derudover skal du have evnerne til at kreditvurdere hurtigt, effektivt og korrekt og besidde evnerne til at samarbejde.

 

Teamet

Du bliver en del af et team bestående af 9 dygtige kolleger, som brænder for kontakten med kunderne og samtidig har overskud til et godt grin og en uformel omgangstone. Afdelingsdirektør Thomas Jørgensen og resten af afdelingen står klar til at byde dig velkommen til en hverdag præget af frihed under ansvar, høj faglighed og et godt sammenhold, hvor sparring er en forudsætning for at lykkes.

 

Ansøgning

Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder eller vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør Thomas Jørgensen på tlf. 29804715 eller Udviklingschef Ole Telling på tlf. 61614598.

Vi indkalder løbende til samtaler.

 
Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.