Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Privatrådgiver
         

Privatrådgiver til Løgten-Skødstrup

Djurslands Bank søger en privatrådgiver til bankens afdeling i Løgten-Skødstrup

Brænder du for rådgivning af privatkunder og tiltrækning af nye kunder? Vil du have ansvaret for en attraktiv kundeportefølje? Vil du være en del af succesen hos en stærk lokalbank, som lever i mødet med kunden?

Kunderådgiver med ansvar for egen kundeportefølje

Du får ansvaret for en attraktiv portefølje af privatkunder, hvor der også er plads til at udvide med flere kunder. Din opgave består i at give dine kunder Aktiv Kunderådgivning, som er et årligt tilbud om en gennemgang af deres økonomi. I praksis betyder det, at du er proaktiv og tager initiativ til at invitere dine kunder til møde, og at du tilbyder individuelle og fleksible løsninger med kunden i centrum. Herudover består din opgave i at udbygge din kundeportefølje via de aktiviteter, vi sammen iværksætter.

Erfaring med rådgivning af privatkunder
Vi forventer, at du er uddannet rådgiver, og at du er fagligt velfunderet indenfor alle områder, men det er især vigtigt, at du er godt klædt på inden for bolig og pension. Vi forventer desuden, at du har minimum 3-5 års erfaring med selvstændig kunderådgivning. Du matcher både 1. gangs køberne, de mere komplekse familiekunder samt de modne kunder. Du brænder for rådgivning og motiveres af arbejdet med nye kunder. Du er ambitiøs og sætter en høj standard for dine møder. Og så forventer vi, at du har teamspirit og et godt humør.
Medarbejder i en stærk lokalbank

Du tilbydes en rådgiverstilling, hvor du kan tage selvstændige beslutninger, og hvor du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Rådgiver Jimmi Skov udtaler ”Jeg har været i Djurslands Bank i Løgten-Skødstrup i 1,5 år, og jeg har ikke fortrudt mit skifte fra et andet pengeinstitut. Tværtimod. Som rådgiver har jeg frie rammer til at planlægge mit arbejde med såvel bestående kunder som nye kunder. Vi er 6 medarbejdere i Løgten-Skødstrup og 11 når vi tæller Hornslet med – tilsammen udgør vi et team, som vi internt kalder Aarhus Nord. Vi har en uformel tone med plads til både sjov og alvor – sammen udvikler vi os og skaber resultaterne. ”

I banken har vi en høj trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejderne. Vi er et bundsolidt pengeinstitut med gode nøgletal, en høj kundetilfredshed og vækst af nye kunder.

Djurslands Bank ejes af ca. 19.300 aktionærer, har 15 kundeafdelinger og 210 medarbejdere. Du kan læse mere om banken – herunder vores værdier og banken som arbejdsplads på djurslandsbank.dk

Interesseret? 

Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte filialdirektør Helle Bærentsen på telefon 8630 3533 / mobil 3013 8686 eller HR-ansvarlig Pia Melsen Braüner på telefon 8630 3157 / mobil 6137 2444

Vi ser frem til at modtage din ansøgning – der naturligvis behandles fortroligt – snarest muligt. Brug "søg"-knappen i bunden af stillingsopslaget.

Vi behandler løbende ansøgningerne og inviterer til samtaler – så tøv ikke med at søge stillingen eller kontakte os.

  
 
Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.