Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Supportrådgiver
         

Supportrådgiver til Tilst

Djurslands Bank søger en supportrådgiver til bankens afdeling i Tilst

Brænder du for at arbejde med den administrative håndtering af privatkunder? Vil du være med til at sikre Djurslands Banks fortsatte ekspansion i Tilst? Vil du være en del af succesen hos en stærk lokalbank.

Administrativ nøglemedarbejder

I jobbet som supportrådgiver er du ansvarlig for den administrative håndtering af afdelingens kunder og for serviceopgaver som fx bestilling af varer og håndtering af afdelingens pengeautomat.

Du vil indgå i teamet som en nøglemedarbejder, der hjælper rådgiverne med forberedelse og efterbehandling af kundemøder. Med dit høje faglige niveau omsætter du viden til effektiv produktion og registrering i bankens it-systemer.

Serviceminded og struktureret supportrådgiver

Vi søger en medarbejder, som motiveres af administrative opgaver, og som er service-minded over for både kolleger og kunder. Som person er du god til at bevare overblikket og arbejde struktureret med dine opgaver. Som kollega møder du på arbejde i godt humør, har gode samarbejdsevner og værdsætter, at vi arbejder teamorienteret.
Herudover forestiller vi os, at du: 
  • er supportrådgiver eller kunderådgiver i dag
  • er bankuddannet
  • har flair for produktion og andre administrative opgaver
  • har et godt kendskab til Bankdata eller har mod på at lære nye systemer
  
Medarbejder i en stærk lokalbank

Du tilbydes et spændende job, hvor du kan fordybe dig i mange forskellige administrative opgaver, og hvor du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Supportrådgiver Cathrine Fisker Pape udtaler ”Jeg arbejder som supportrådgiver i ban-kens Hornslet afdeling. Her er det min fornemmeste opgave at servicere kunder og kolle-ger. Jeg nyder at levere en god kvalitet i opgaveløsningen, og at jeg er den i afdelingen, der har styr på de administrative processer i de forskellige typer af opgaver omkring en privatkunde. Nu har du chancen for at få et lignende job i vores Tilst afdeling, som jeg varmt kan anbefale.”

I Tilst afdeling er vi et team på 9 medarbejdere, men organisatorisk hører vi også sam-men med Lystrup afdeling, så vi er i alt 15 medarbejdere, der arbejder sammen om at til-trække nye kunder og yde Aktiv Kunderådgivning til vores bestående kunder. I banken har vi en høj trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejderne. Vi er et bundsolidt pengeinsti-tut med gode nøgletal og vækster med nye afdelinger og kunder.

Djurslands Bank ejes af 18.000 aktionærer, har 15 kundeafdelinger og 210 medarbejdere. Du kan læse mere om banken – herunder vores værdier og banken som arbejdsplads på djurslandsbank.dk.

Interesseret? 

Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte filialdirektør Berit Tækker Rasmussen på telefon 8630 3531 / mobil 2986 7813 eller HR-ansvarlig Pia Melsen Braüner på telefon 8630 3157 / mobil 6137 2444.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning – der naturligvis behandles fortroligt – snarest muligt og senest 30. marts.

Bemærk venligst, at vi forbeholder os retten til løbende at invitere til samtaler og eventuelt besætte stillingen før ansøgningsfristens udløb.

  
 
Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.