Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Privatrådgiver
         
Privatrådgiver til Aarhus midtby
Djurslands Bank søger en privatrådgiver til bankens afdeling i Aarhus midtby.
Brænder du for rådgivning af privatkunder og tiltrækning af nye kunder? Vil du have ansvaret for en attraktiv kundeportefølje? Vil du være en del af succesen hos en stærk lokalbank, som lever i mødet med kunden?
Kunderådgiver med egen kundeportefølje og ansvar for nye kunder

Du vil få ansvaret for en attraktiv portefølje af privatkunder, som primært består af gode familiekunder. Porteføljen er 2/3 af en fuld portefølje og med en god indtjening. Din opgave består i at give dine kunder Aktiv Kunderådgivning, som er et årligt tilbud om en gennemgang af deres økonomi. I praksis betyder det, at du er proaktiv og tager initiativ til at invitere dine kunder til møde, og at du tilbyder individuelle og fleksible løsninger med kunden i centrum.

Samtidig bliver du – i samarbejde med filialdirektøren – ansvarlig for at iværksætte opsøgende aktiviteter med henblik på at tiltrække nye kunder til afdelingen. Ligesom du selv går forrest i arbejdet med at lande nye kunder og dermed udbygge din portefølje.
Erfaring med rådgivning af privatkunder

Vi forventer, at du er uddannet rådgiver, og at du er fagligt velfunderet indenfor alle områder, men det er især vigtigt, at du er godt klædt på inden for bolig og pension. Vi forventer desuden, at du har minimum 3-5 års erfaring med selvstændig kunderådgivning. Du matcher både 1. gangs køberne, de mere komplekse familiekunder samt de modne kunder. Du brænder for rådgivning og udvikling af din kundeportefølje. Du er ambitiøs og sætter en høj standard for dine møder. Og så forventer vi, at du har teamspirit og et godt humør.

Medarbejder i en stærk lokalbank  

Du tilbydes en rådgiverstilling, hvor du kan tage selvstændige beslutninger, og hvor du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Rådgiver Jesper Sørensen udtaler ”Jeg kom til Aarhus afdeling i 2017, men har været i banken siden 2012. I afdelingen har vi stor succes med at få nye kunder bl.a. via forskellige aktiviteter som boligseminarer. Vi er 8 medarbejdere i Aarhus-teamet og herudover er der et UngBank-team på 5 medarbejdere. I dagligdagen opfatter vi os som ét team, og vi har en uformel tone med plads til både sjov og alvor – sammen udvikler vi os og skaber resultaterne. ”

I banken har vi en høj trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejderne. Vi er et bundsolidt pengeinstitut med gode nøgletal og vækster med nye afdelinger og kunder.

Djurslands Bank ejes af 17.800 aktionærer, har 15 kundeafdelinger og 210 medarbejdere. Du kan læse mere om banken – herunder vores værdier og banken som arbejdsplads på djurslandsbank.dk

  
Interesseret?

Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte filialdirektør Jonas Bloch Witting på telefon 8630 3301 / mobil 3151 8251 eller HR-ansvarlig Pia Melsen Braüner på telefon 8630 3157 / mobil 6137 2444

Vi ser frem til at modtage din ansøgning – der naturligvis behandles fortroligt – snarest muligt og senest 20. februar 2020.

Bemærk venligst, at vi forbeholder os retten til løbende at invitere til samtaler og eventuelt besætte stillingen før ansøgningsfristens udløb.

 

 
Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.