Søgemaskine til stillinger ESSENTIA

Generelle oplysninger

Application Food Technologist


Trives du med at udvikle nye applikationer og teste produkter og er vant til at præsentere resultater for interne som eksterne kunder fra mange nationaliteter, så er dette job måske lige noget for dig?

 

Essentia Protein Solutions er drevet af at forbedre fødevarer på det globale marked, og vi møder vores kunder og hinanden gennem samarbejde, respekt, omstillingsparathed, kreativitet og viden. Vi er holdspillere, hvor vi hjælper hinanden på tværs af arbejdsopgaverne. Applikations-afdelingen er ansvarlig for ideudvikling i samarbejde med vores kunder, support til marketing med nye trends, teknisk backup for salg og kunder og afholdelse af seminarer.

 

I applikationsafdelingen arbejder vi med alle Essentias segmenter inden for savory, kød, nutrition and dairy. Vi er et team, der håndterer mange forskelligartede opgaver og har en meget alsidig arbejdsdag. Du bliver en del af et team med 7 medarbejdere, 4 i Danmark og 3 i Spanien, med reference til Head of Application & Technical Services. 


Ansvarsområder og opgaver

Du vil få et bredt ansvarsområde med varetagelse af opgaver i forbindelse med udvikling og dokumentation af nye metoder og applikationer samt vedligeholdelse og opdatering af eksisterende applikationer inden for kødsegmentet. Derudover skal du:

  • supportere salgsafdelingen
  • foretage og dokumentere div. tests og analyser
  • supportere inden for innovative tiltag
  • dokumentere forsøgsresultater
  • supportere og afholde kundeseminarer
  • varetage indkøb og disponering af råvarer og ingredienser
  • forvente nogen rejseaktivitet     


Kompetencer og personlig profil

Du har en baggrund og erfaring inden for kødbranchen, gerne med en uddannelse som butiksslagter, gourmetslagter eller pølsemager - suppleret med en uddannelse som Fødevareteknolog eller lignende. I dag er du måske i job som udvikler i en tilsvarende produktionsvirksomhed. Det forventes, at du:

  • er en teamplayer og har et positivt mindset
  • har gode kommunikative evner - såvel mundtligt som skriftligt på dansk og engelsk - og gerne tysk
  • er proaktiv, serviceminded og udadvendt
  • er struktureret og omhyggelig
  • kan lide at have travlt og er udholdende
  • har gode færdigheder i Word, Excel og SharePoint vil være at foretrække
  • har evnen til at formulere nye recepter, og det føles naturligt for dig 


Vi tilbyder

  • et spændende job i en virksomhed i vækst og udvikling
  • et stærkt og positivt team, hvor du sikres grundig oplæring og sparring
  • personlig og faglig udvikling
  • et job i en virksomhed, som har en klar vision, mission og strategi
  • en attraktiv lønpakke med bl.a. pension, sundhedsforsikring og kantineordning etc.

 


Ansøgningsfrist og den videre proces

Ønsker du at komme i betragtning til jobbet, bedes du sende din ansøgning og CV via www.essentiaproteins.com senest søndag den 2. juni 2024. 

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Application & Technical Services Carsten Doktor på tlf. 7435 3571. Yderligere information omkring Essentia Protein Solutions finder du på www.essentiaproteins.com

______________________________________________________________________________________


Hos Essentia Protein Solutions fremstiller og markedsfører vi ingredienser i form af proteiner og naturlige smagskoncentrater til den globale fødevareindustri. Med afsæt i kundernes behov udvikler vi proteinløsninger, som forbedrer smagsoplevelsen, hæver ernæringsværdien, styrker teksturen og ikke mindst fremmer fødevarens holdbarhed og kvalitet.
 
Vi markedsfører vores ingredienser i mere end 60 lande, og vores ca. 600 medarbejdere skaber årligt en omsætning på 275 millioner USD. Vores fabrikker er beliggende i Danmark, Sverige, Tyskland, Spanien, England og USA.
 
Medarbejderne i Essentia Protein Solutions står sammen om at levere målrettet service og bæredygtige løsninger, der skal være med til at skabe en endnu bedre forretning for vores kunder.
 
Læs mere på essentiaproteins.com