Regnskabskonsulent til Afdeling for Almen Analyse - Landsbyggefonden

Landsbyggefonden er en selvejende institution med en bærende rolle i det danske velfærdssamfund. Formålet med fonden er at fremme det almene byggeris selvfinansiering, som udgør en hjørnesten i den almene sektors drift, udvikling og sammenhæng. Landsbyggefonden støtter f.eks. ekstraordinær renovering, boligsociale indsatser og yder anden nødvendig støtte for at sikre de almene boligafdelingers videre drift. Fonden stiller desuden data, nøgletal og analyser til rådighed om den almene sektor. Fonden beskæftiger ca. 65 medarbejdere i indre København. 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Landsbyggefonden søger en ny regnskabskonsulent til regnskabskonsulentteamet i Afdeling for Almen Analyse, hvor du bliver en medspiller i udviklingen af landets almene boligområder, der bidrager med støtte til det almene boligbyggeri.

Teamet er placeret i Afdeling for Almen Analyse, der består af 14 dygtige fagfolk, hvoraf 4 indgår i regnskabskonsulentgruppen. Regnskabskonsulentgruppen ledes dagligt af en faglig leder med reference til afdelingschefen. Afdelingen varetager regnskabsindberetning og regnskabsgennemgang af de ca. 9.000 regnskaber, som de almene boligorganisationer årligt indberetter til fonden. Desuden varetager afdelingen rådgivning samt udarbejdelse af statistikker, nøgletal og analyser af boligorganisationers anlæg og drift. Formålet er at styrke opbygningen af forvaltningsrevision, herunder benchmarking, nøgletal og effektivitet samt budgetlægningen og styringsdialogen i den almene boligsektor.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at være en del af en organisation, der spiller en nøglerolle i udviklingen af fremtidens bæredygtige boligsektor, boligområder og byer – et job med mening og betydning!
  • Et inspirerende arbejdsfællesskab med vægt på personlig og faglig udvikling. 
  • En arbejdskultur i forandring, hvor vi arbejder hen imod distribueret ledelse, så du som medarbejder får mere ansvar, indflydelse og sparring på dine opgaver.
  • Gode ansættelsesvilkår, en fleksibel arbejdsplads og et arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter mangfoldighed og fællesskaber.

Ansvarsområder:

  • Administration og vejledning i forbindelse med regnskabsindberetning fra de almene boligorganisationer samt gennemgang af udvalgte regnskaber.
  • Rådgivning og erfaringsformidling om regnskabsmæssige forhold og regler i den almene boligsektor, herunder udarbejdelse af udtalelser og konteringsskitser mv.
  • Planlægning og gennemførelse af regnskabsgennemgang samt udvikling og vedligehold af fondens webbaserede regnskabsindberetningssystem og kontoplaner. 
  • Deltagelse i udviklingsprojekter på regnskabsområdet, både som følge af nye regler for bl.a. kapitalanbringelser, men også for at sikre en kontinuerlig udvikling og effektivisering af hele regnskabsområdet.
  • Anmeldelser om aktieplacering og indberetning om investeringsstrategi, der foretages til Landsbyggefonden, der efter reglerne gennemgår en boligorganisations strategi og data mv. 

Vi søger dig som:

  • har solid erfaring med økonomi og regnskab fra en boligorganisations regnskabsafdeling eller revisionsarbejde. Vi ser gerne at du kan supplere dette med en uddannelse inden for økonomi eller regnskab på minimum bachelor niveau, men praktisk erfaring vægtes højest.
  • Er ordentlig, respektfuld og professionel og evner at arbejde selvstændigt med en åbenhed og nysgerrighed i det tværfaglige samarbejde. 
  • Bidrager til og vægter sparring med dine kolleger i teamet højt og gerne deler ud af din viden.
  • Er kommunikativ stærk og kan begå dig på flere organisatoriske niveauer, og trives med at have en stor kontaktflade til boligorganisationer, kommuner og revisorer.
  • Finder det naturligt at give og modtage faglig sparring og sætter pris på at dele et godt grin

Ansøgningsfrist: søndag den 26. maj 2024

I ansættelsesprocessen vil der være 2 samtalerunder og et testforløbet. Samtaler vil som udgangspunkt finde sted hos MUUSMANN, Bredgade 3, 2. 1260 København k., henholdsvis fredag den 31. maj og onsdag den 12. juni.

Kontakt gerne afdelingschef i Afdeling for Almen Analyse, Evy Ivarsson Nielsen, tlf. 51 50 65 96, eller partner i MUUSMANN, Carsten Lysdahl Søgaard, tlf. 30 30 28 81. 

Her kan du se en video fra Boligselskabernes Hus der fortæller lidt om det, man bliver en del af ved at søge stillingen

Tiltrædelse: 1. august 2024

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Logo:
Stillingsbetegnelse: Regnskabskonsulent
Frist:
Organisations adresse: Studiestræde 50 1554 København V
Hjemmeside:

lbf.dk

Kontaktpersoner:

Afdelingschef i Afdeling for Almen Analyse, Evy Ivarsson Nielsen, tlf. 51 50 65 96, eller partner i MUUSMANN, Carsten Lysdahl Søgaard, tlf. 30 30 28 81

1. samtalerunde: fredag den 31. maj 2024
Testforløb hos MUUSMANN: tirsdag den 04. juni 2024
2. samtalerunde: onsdag den 12. juni 2024
Tiltrædelse: 1. august 2024
MUUSMANN
Mail: info@muusmann.com
Telefon: 70 11 20 22
CVR: 31 74 77 32