Vi tilbyder
Brænder du for at skabe topresultater gennem dine medarbejdere og god ledelse? Er du en faglig stærk rollemodel? Og sætter du medarbejderengagement og trivsel højt på dagsordenen? Hvis ja - så har vi måske jobbet til dig.
Vi søger lige nu en afdelingsleder til Privatafdelingen i vores områdehovedkontor i Næstved. Med reference til privatdirektøren for område Sjælland får du muligheden for at sætte et solidt præg på privatforretningen – både internt i afdelingen og eksternt i markedet og lokalområdet.
Om jobbet
Din primære opgave bliver at videreudvikle de medarbejdere, du har i reference således, at medarbejderne fortsat skaber solide resultater, høj kundetilfredshed og har et stort engagement. Du skal bl.a.:
- Udvikle dine medarbejdere
- Prioritere, planlægge og eksekvere forretningsmæssige tiltag, der sikrer, at filialen når bankens ambitioner på privatområdet
- Opretholde og videreudbygge vidensniveauet inden for bolig, pension, investering og kreditgivning
- Sørge for at dine medarbejdere har styr på compliance
- Arbejde med nye potentielle kunder i markedet
- Skabe, fastholde og udvikle tilfredsheden blandt afdelingens medarbejdere
- Udvide bankens og rådgivernes netværk af gode samarbejdspartnere.
Om dig
Du har succesfuldt arbejdet med ledelse i den finansielle sektor og søger nu nye, spændende udfordringer. Du har erfaring fra lederstillinger indenfor Privat-segmentet og har muligvis arbejdet med mindre erhverv, hvilket har givet dig en god faglig indsigt i både privatkundeprodukter og arbejdsprocesser på privatområdet. Du har endvidere en relevant bankfaglig uddannelse. Er du en lokal profil ser vi dette som et stort plus.
Dit ambitionsniveau er højere end de flestes, og dine initiativer udspringer af dit store engagement. Du er en dygtig, arbejdsom og karismatisk leder, der kan begejstre, motivere og sætte retning. Du er hurtigopfattende, konstruktiv og en dygtig kommunikator. Du ved, at krav og forventninger er vigtige at få afstemt. Dine medarbejdere vil opleve dig som en ærlig og reel leder, der interesserer sig for den enkelte og teamet samt viser ”vejen til målet”.
Om os
Som Sydbanks nye afdelingsleder i Næstved privat, bliver du en vigtig del af ledergruppen i område Sjælland som foruden områdehovedkontoret i Næstved består af filialer i Sorø, Ringsted, Slagelse, Holbæk, Roskilde, Køge og Bornholm.
I privatafdelinge får du 18 nye gode kolleger, som vil tage rigtigt godt imod dig. Du bliver en del af et dynamisk hus med høje kompetencer indenfor privat, private banking og erhverv. Der arbejde ca. 55 personer i huset, som bl.a. også indeholde en lækker kantine.
Du vil opleve et tæt samarbejde på tværs i huset, så I sammen kan lave gode løsninger for kunderne. Sydbank har desuden mange dygtige specialister, som du og dine rådgivere kan trække på i det daglige arbejde eksempelvis leasing, investering og pension.
I afdelingen sætter vi pris på det gode samarbejde, på at dele viden og på, at vi har det sjovt med hinanden. Omgangstonen er uformel og der er højt til loftet, og alle sætter deres eget unikke aftryk i den daglige drift. Sammen skaber vi den gode arbejdsplads – og en endnu stærkere bank
Praktisk information
Vi kan ikke vente med at få vores nye afdelingsleder ombord og holder derfor samtaler løbende.
Send os derfor din ansøgning online hurtigst muligt og senest søndag d. 12. maj 2024.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte privatdirektør Kristina S. Bruhn + 45 23 61 82 84.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
12-05-2024
Reference:
2024-3144
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere