Vi tilbyder
Da vores nuværende afdelingsleder har fået et andet spændende job i banken, søger vi nu en ny afdelingsleder til vores stærke team i Køge. Så kan du skabe kundeoplevelser udover det sædvanlige, og har du lyst til at lede et team af fagligt dygtige medarbejdere, så er jobbet som Afdelingsleder Privat i Køge måske det helt rigtige for dig.
Vi søger en ny afdelingsleder, der får mulighed for at sætte et solidt præg på Privatafdelingen internt som eksternt, og hvor du sammen med teamet har mulighed for at udbygge vores forretningsomfang i Køge og omegn. En væsentlig del af opgaven drejer sig om kunderne og kundeoplevelsen samt om trivsel og medarbejderudvikling – kort sagt udøvelse af god ledelse. Du skal være motiveret af at være der for kunderne og medarbejderne, og du sætter en ære i, at kunderne oplever tryghed og pålidelighed i vores rådgivning.
Afdelingen i Køge har desuden en erhvervsafdeling. Du får derfor tæt parløb med og reference til Filialdirektør Per Kongstad Slot og bliver samtidig en del af område Sjællands samlede ledergruppe.
Om jobbet
Din opgave bliver at videreudvikle afdelingens 13 dygtige medarbejdere, heraf 3 lokal erhverv rådgivere, således at vi sammen leverer høj kundetilfredshed, løsninger som skaber værdi og fastholder et stort lokalt engagement. Filialen har et betydeligt forretningsomfang med mange spændende kunder og som afdelingsleder skal du være motiveret af at realisere de gode udviklingsmuligheder, vi har.
I Sydbank går vi ikke på kompromis med at give vores kunder professionel og kompetent rådgivning. Hver kunde er særlig og fortjener individuel og nærværende rådgivning. Som afdelingsleder går du forrest og motiveres af at udvikle dit hold med et mål om, at vi kan bidrage til at indfri kundernes drømme og behov. Hos os er engagement og dygtighed utroligt vigtigt, og vi ønsker et positivt arbejdsklima, hvor der er rum til læring, udvikling og store ambitioner.
Om dig
Vi forestiller os, at vores nye afdelingsleder:
- Har en finansiel uddannelse og kommer gerne fra en lignende lederstilling i den finansielle sektor
- Besidder et godt humør og er god til at skabe fællesskab i teamet
- Har forretningsmæssig erfaring samt bankfaglig viden, herunder gode kreditmæssige kompetencer
- Er god til opsøgende arbejde og udadvendte aktiviteter, ligesom du naturligt skaber et godt netværk og bliver synlig i Køge og omegn
- Motiveres af at arbejde med ledelse, sparring og feedback, og er en god rollemodel
- Er kundeorienteret, relationsskabende og går målrettet efter at skabe gode resultater
- Er med til at fastsætte motiverende mål og kommunikerer tydeligt dine forventninger
Med andre ord du trives i lederrollen og er motiveret for at prøve kræfter med nye opgaver i en bank med stærke værdier, ambitiøse målsætninger og en tæt tilknytning til lokalområdet.
Om os
Køge afdeling er en afdeling i god udvikling og vækst. Vi er et team på 18 medarbejdere fordelt på privat, lokal erhverv og større erhverv, som alle til dagligt sidder i Sydbank filial på torvet i Køge. Vi er kendetegnet ved dygtige medarbejdere, højt til loftet, masser af energi, lyst til egen udvikling og ikke mindst en meget høj medarbejdertilfredshed. Sparring, vidensdeling og humor er en naturlig del af hverdagen, og vi går ikke på kompromis med at give vores kunder professionel og kompetent rådgivning.
Sydbank Sjælland har også afdelinger i Slagelse, Ringsted, Sorø, Holbæk, Roskilde og Rønne. Vores områdehovedkontor ligger i Næstved.
Praktisk information
Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du altid velkommen til at kontakte filialdirektør Per Kongstad Slot på tlf. 2057 8415.
Send dit CV og gerne en ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende, og håber på at kunne lukke stillingen allerede i april.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
28-04-2024
Reference:
2024-3143
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere