Gå til Indhold

Advokat eller erhvervsjurist (cand.merc.jur) til virksomhedsoverdragelser (M&A) og børs-og kapitalmarkedsret (ECM)

Lokalt
  • København, Hovedstaden, Danmark
M&A/Private Equity

Stillingsbeskrivelse

Plesner Corporate Finance søger
Advokater eller erhvervsjurister (cand.merc.jur) med relevant erfaring inden for virksomhedsoverdragelser (M&A) og/eller børs- og kapitalmarkedsret (ECM) til start hurtigst muligt. Så hvis du har en særlig interesse for at arbejde med nogle af de største og mest komplekse M&A-transaktioner, spændende investeringer og børsnoteringer, er det dig, vi leder efter.


Om stillingen
Plesner er en af de absolutte markedsledere i Danmark inden for både virksomhedsoverdragelser (M&A) og børs- og kapitalmarkedsret (ECM). 

Inden for M&A rådgiver vi om alle former for virksomhedsoverdragelser med fokus på købs- og salgsprocesser, investeringer, joint ventures, fusioner, spaltninger og omstruktureringer, og vi repræsenterer et bredt felt af både danske og udenlandske klienter; primært danske, nordiske og internationale private equity fonde, men også founders, strategiske investorer og industrielle virksomheder. 

Indenfor ECM rådgiver vi indenfor alle områder af kapitalmarkedsretten, herunder børsnoteringer (IPOs), public M&A/offentlige overtagelsestilbud, fortegningsemissioner, accelerated book-buildings, rettede emissioner og generel børs- og kapitalmarkedsretlig rådgivning til børsnoterede virksomheder. Vi rådgiver også danske virksomheder om noteringer og udstedelser på udenlandske børser.


Som rådgivere gør vi en dyd ud af at forstå vores klienters forretning for at levere rådgivning, der er både juridisk og kommercielt værdiskabende.

Arbejdet inden for M&A og ECM er meget alsidigt, og du kommer til at skulle samarbejde med mange forskellige mennesker både internt hos Plesner, hvor vi har nogle af de dygtige specialister i Danmark, men også eksternt med andre rådgivere og stakeholders. Herudover er arbejdet i høj grad internationalt, da størstedelen af vores sager har et cross-border element, som f.eks. en udenlandsk klient, udenlandsk target eller et dansk selskab med forretninger i udlandet. Som følge heraf samarbejder vi også ofte med internationale advokatfirmaer og udenlandske rådgivere, hvilket giver et internationalt udsyn, som også afspejler sig i den måde, vi arbejder på.

Vi arbejder altid i teams. Dette for at sikre, at vores sager løses med den højeste juridiske faglighed kombineret med kommerciel forståelse for, hvad der er værdiskabende for klienten. Dette samarbejde er også med til at sikre din faglige og personlige udvikling i en humørfyldt atmosfære i et dynamisk miljø.

Kort sagt kan du forvente et spændende job i et inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor du kommer til at arbejde sammen med nogle af de dygtigste kollegaer i branchen.

Om dig
Du er advokat eller erhvervsjurist (cand.merc.jur) og har relevant erhvervserfaring inden for virksomhedsoverdragelser (M&A) og/eller børs- og kapitalmarkedsret (ECM). Du har et højt fagligt niveau, kendskab til processerne og arbejdsopgaverne inden for M&A og/eller ECM og motiveres af at skabe de bedste løsninger sammen med dine kolleger. Du er selvstændig, ansvarsbevist og grundig, og du er villig til at lære mere. Du arbejder struktureret og er god til at arbejde sammen med andre. Du kommunikerer klart og tydeligt såvel skriftligt som mundtligt på både dansk og engelsk.
Samarbejde og det sociale sammenhold i vores Corporate Finance team er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver. Det er derfor vigtigt, at dine juridiske kompetencer er kombineret med, at du er imødekommende, får energi af at være en del af et team, og at du sætter pris på godt kollegaskab.

Se mere om, hvordan det er at være ansat i Plesner på www.plesner.com/karriere/plesner-people

Din ansøgning
Vil du vide mere om os og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte advokat, partner Thomas Pitzner-Jørgensen (M&A), advokat, partner Janus Jepsen (ECM) eller HR-manager Mikkel Pedersen på telefon 33 12 11 33.

Vi indkalder løbende til samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat og glæder os til at høre fra dig.

Stillingskrav

.

eller