Crossbridge Energy A/S

Crossbridge Energy A/S søger

Kemiingeniør - Energi og CO2

Vi søger en kemiingeniør til energi og miljøområdet, som vil arbejde med energiopgørelser samt optimeringer.

Crossbridge Energy A/S (CBE) har en ambition om at bidrage til at løse Danmarks CO2 udfordring og samtidig blive blandt de første CO2-neutrale raffinaderier i fremtiden. Vi ønsker at drive den grønne omstilling inden for flydende brændstoffer til lands, til vands og i luften og søger derfor en dygtig kollega, som kan hjælpe os ind i en fremtid, hvor energieffektivisering bliver et stigende fokusområde.

Om stillingen

Du kommer til at indgå i et team af kemiingeniører i teknologiafdelingen på raffinaderiet i Fredericia. Teknologiafdelingen er en støttefunktion, hvor det daglige arbejde præges af at være en kombination af støtte til planlægning, drift og projektudvikling på raffinaderiet. Der vil derfor være et bredt samarbejde med forskellige faggrupper.

Dit fokusområde vil være energi og miljø, hvor du tager lead i en nøglerolle i energieffektivisering.

Primære opgaver

  • Monitorere og optimere vores energiforbrug samt energileverancer
  • Vedligeholde EFO og Energisyn
  • Samarbejde med og kontakt til myndigheder 
  • Eksekvere på energiforbedringprojekter
  • Etablere energiledelsessystem
  • Indsamle, behandle, rapportere og formidle energi- og emissionsdata
  • Opgøre og rapportere luftemissioner, herunder COemissioner, med vægt på rapporterings- og dataindsamlingsdelen
  • Udvikle anlægsændringer fra idéstadie til konceptdesign og detaljeret design indenfor energieffektiviseringer
  • Deltage i opstart og implementering af disse anlægsændringer
  • Understøtte ESG

Faglige kompetencer                                                                                                               

Den ideelle kandidat er uddannet ingeniør med kemi-, bio- eller miljøteknisk baggrund. Interesse for eller kendskab til ISCC certificeringer vil være en fordel.

Eventuelt har du erfaring fra olie- og gasindustri, biofuelindustri, kemisk procesindustri, anden stor energiforbrugende virksomhed eller auditør-baggrund.

Alternativt er du nyuddannet og har appetit på at bruge din viden og oparbejde ekspertise i en stærk teknologiafdeling.

Erfaring med, eller interesse for følgende områder, vil være at foretrække:

  • God basisforståelse for organisk og fysisk kemi
  • Masse- og energiballancer
  • Kemiske enhedsoperationer, gas- og væskestrømning, pumper osv.
  • Databehandling og rapportering
  • Daglig troubleshooting og monitorering
  • Arbejde i tværfaglige grupper
  • Udvikling af mindre projekter
  • Opstart og idriftsættelse af mindre projekter

Da du vil få en del international kontakt, er det et krav, at du kan begå dig både sprogligt og skriftligt på engelsk.

Personlige kompetencer

Som person er du opsøgende, gerne praktisk anlagt og arbejder løsningsorienteret.

Du kan arbejde selvstændigt og i tværfaglige grupper, er ikke bange for at lære nyt og tage initiativ. Derfor tager du gerne udfordringer op – også dem der falder lidt udenfor dit arbejdsområde.

Du har fokus på faglighed, kvalitet og sikkerhed – og dit engagement gør, at du er selvmotiverende og proaktiv. Da raffinaderiet står overfor en række forandringer på både kort og længere sigt, er det vigtigt, at du ønsker at tage aktiv del i forandringsprocessen.

Da du får en stor kontaktflade er det vigtigt, at du formår at kommunikere og formidle din viden, med fokus på resultater og samarbejde.

Vi tilbyder                                                                                                                                              

En spændende stilling i en stor virksomhed med internationale relationer.

En afvekslende hverdag, med opgaver og projekter af skiftende karakter og størrelse. Dygtige og engagerede kollegaer, som giver kompetent sparring, med stor indsigt i området og som altid står klar med en hjælpende hånd og et godt humør.

Løn efter kvalifikationer, pensions- og sundhedsforsikring, bonusordning mv.

Ansøgning

Finder du ovenstående interessant, og kan du se dig selv i jobbet, ser vi frem til at modtage din ansøgning så hurtigt som muligt. 

Samtalerne vil foregå løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt. 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Daniel Maigaard, Department Manager Business Management, på telefon +45 42238629.

 

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

ASAP

Tiltrædelse:

ASAP

Arbejdssted:

Egeskovvej 265, 7000 Fredericia

Yderligere oplysninger fås hos:

Daniel Maigaard

Mobil: +45 42238629

Kontoradresse:

Egeskovvej 265 7000 Fredericia

Se placering: