Økonomiske konsulenter til Afdeling for Renovering og Byudvikling - Landsbyggefonden

Landsbyggefonden er en selvejende institution med en bærende rolle i det danske velfærdssamfund. Formålet med fonden er at fremme det almene byggeris selvfinansiering, som udgør en hjørnesten i den almene sektors drift, udvikling og sammenhæng. Landsbyggefonden støtter f.eks. ekstraordinær renovering, boligsociale indsatser og yder anden nødvendig støtte for at sikre de almene boligafdelingers videre drift. Fonden stiller desuden data, nøgletal og analyser til rådighed om den almene sektor. Fonden beskæftiger ca. 65 medarbejdere i indre København. 

Landsbyggefonden søger økonomiske konsulenter til teamet for driftsstøtte, hvor du får en helt central rolle i at understøtte og udvikle den almene boligsektor i et job med mening! Vil du være med?

Teamet er placeret i Afdelingen Renovering og Byudvikling, der består af 21 dygtige fagfolk fordelt på tre teams. Afdelingen varetager renoveringssager, drifts- og huslejestøtte, og fondens bystrategiske samarbejde med boligorganisationer, kommuner og andre parter.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at være en del af en organisation, der spiller en nøglerolle i udviklingen af fremtidens bæredygtige boligsektor, boligområder og byer – et job med mening og betydning!
  • Et inspirerende arbejdsfællesskab med vægt på personlig og faglig udvikling. 
  • En arbejdskultur i forandring, hvor vi arbejder hen imod distribueret ledelse, så du som medarbejder får mere ansvar, indflydelse og sparring på dine opgaver.
  • Gode ansættelsesvilkår, en fleksibel arbejdsplads og et arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter mangfoldighed og fællesskaber.

Ansvarsområder:

  • Du kommer til at analysere og vurdere boligorganisationers økonomiske forhold i forbindelse med bl.a. ansøgninger om driftsøkonomisk støtte, og du er med til at udarbejde støttefastsættelser til kapitaltilførsel og huslejestøtte mv. 
  • Du kommer til at arbejde tæt sammen med boligorganisationerne for at forbedre drift og økonomisk bæredygtighed i boligafdelingerne.
  • Du kommer til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder i Landsbyggefonden, bl.a. byggetekniske medarbejdere og bystrateger om helhedsløsninger til gavn for beboere i almene boligområder. 

Vi søger dig som:

  • Har solid erfaring med økonomi og regnskab og kan lave analyser baseret på regnskabsdata. Du er f.eks. cand.merc., HD(R), regnskab på bachelorniveau eller tilsvarende teoretisk niveau, men vi er åbne overfor andre fagligheder. Erfaring med den almene sektors vilkår og regnskaber vil være en fordel.
  • Er ordentlig, respektfuld og professionel og evner at arbejde selvstændigt med en åbenhed og nysgerrighed i det tværfaglige samarbejde. En person, der bidrager til og vægter sparring med dine kolleger i teamet højt og gerne deler ud af din viden.
  • Har kompetencer, du vil sætte i spil vedr. digitalisering og dataanvendelse til optimering af vores arbejdsprocesser.

Ansøgningsfrist: 28. april 2024

I ansættelsesprocessen vil der være 2 samtalerunder og et testforløbet. Samtaler vil som udgangspunkt finde sted hos MUUSMANN, Bredgade 3, 2. 1260 København k., henholdsvis mandag den 6. maj og fredag den 24. maj. Der afholdes dog løbende samtaler, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning.

For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamchef Nura Deveci på telefonnr. 26 19 25 55, Afdelingschef Björn Emil Härtel Jensen på telefonnr. 25 23 41 40 eller Partner i MUUSMANN Carsten Søgaard på telefonnr. 30 30 28 81.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Logo:
Stillingsbetegnelse: Økonomiske konsulenter til Afdeling for Renovering og Byudvikling
Frist:
Organisations adresse: Studiestræde, 50, 1554, København
Kontaktpersoner:

Teamchef, Nura Deveci på telefonnr. 26 19 25 55

Afdelingschef, Björn Emil Härtel Jensen på telefonnr. 25 23 41 40

Partner i MUUSMANN, Carsten Søgaard på telefonnr. 30 30 28 81.

1. samtalerunde: Mandag den 6. maj 2024
Testforløb hos MUUSMANN: Mandag den 20. maj 2024
2. samtalerunde: Fredag den 24. maj 2024
Tiltrædelse: Den 1. juli 2024
MUUSMANN
Mail: info@muusmann.com
Telefon: 70 11 20 22
CVR: 31 74 77 32