Direktør - Midttrafik

Brænder du for at stå i spidsen for landets næststørste trafikselskab? Vil du lede en kompleks opgaveportefølje med mange interessenter, hvor hovedopgaven er at sikre en velfungerende drift og samtidig udvikle den kollektive trafik og sammenhængende mobilitet i regionen? I så fald vil vi meget gerne i dialog med dig. 

Midttrafiks formål er at styre og koordinere busser og tog i Region Midtjylland i forhold til planlægning af ruter, køreplaner og billetpriser. Midttrafik spiller en central rolle i forhold til at sikre, at beboere og besøgende i regionen har adgang til pålidelig, sammenhængende og bæredygtig transport med henblik på at forbedre mobiliteten i regionen.

Midttrafik søger en direktør, der kompetent og synligt vil gå forrest i udviklingen af fremtidens mobilitet i Region Midtjylland i et tæt samspil med ejerne og alle interessenter. En særdeles spændende transformations- og driftsopgave, som understøttes af en kompetent organisation.

Opgaven

Du skal som ny direktør etablere et velfungerende og tillidsbaseret samspil og samarbejde med Midttrafiks bestyrelse, hvor du udover driftsdagsordenen også aktivt skal bringe udviklingsoplæg til drøftelse ind i bestyrelsen, og herigennem bringer bestyrelsens viden i spil og skaber bredt ejerskab til innovative beslutninger. 

Som ny direktør er det afgørende, at du skaber relationer og etablerer tillid i dit samarbejde med Midttrafiks politiske ejere, kommunernes ledende embedsfolk og Midttrafiks datterselskaber AarBus og Midtjyske Jernbaner. Herigennem oparbejder du forståelse for diversiteten og balancen i udviklingen af mobilitet i Aarhus, i de større byer og i landdistrikterne. Denne forståelse anvender du til at udvikle differentierede løsninger med en tilgang til, at de tilgodeser lokale behov, hvor det er muligt inden for loven om trafikselskaber.   

Andre væsentlige opgaver er at lede arbejdet med udvikling af Midttrafiks nye strategi fra 2025 – 2028. Herudover skal du arbejde med, at Midttrafik opnår et højere modenhedsniveau inden for håndtering af IT, IT-sikkerhed og digitalisering. Grøn omstilling og mobilitet er andre centrale temaer som du skal arbejde med.

Kompetencer

1. Det personlige lederskab: Direktøren skal stå for ordentlighed og understøtte en kultur med fokus på et positivt samspil og god stemning. Direktøren skal optræde med høj grad af integritet, se situationer fra flere vinkler og agere konstruktivt og løsningsorienteret hertil. Direktøren skal repræsentere en værdibaseret og anerkendende ledelsesstil og skal være naturligt drevet af danne relationer, opbygge tillid og agere synligt og tilgængeligt. 

2. Det udviklende lederskab: Direktøren skal være naturligt drevet af udvikling, vise nye veje og bringe ideer ind i bestyrelsen. Direktøren skal også udfordre bestyrelsen med henblik på at finde nye løsninger i krydspresset mellem forskellige interessenter. Direktøren skal have fokus på at geare og udvikle organisationen til fremtidens udfordringer og sikre, at kompetencerne hertil er til stede.

3. Det driftsmæssige lederskab: Direktøren skal være bevidst om, at en velkørende drift er grundforudsætningen for udvikling og have en tilgang til økonomistyring præget af transparens, åbenhed og nysgerrighed. Direktøren skal kunne manøvrere inden for rammerne af gældende lovgivning. Endelig skal direktøren med sit driftsfokus være garant for, at Midttrafik også i fremtiden er landets billigste trafikselskab og med sit udviklingsfokus også er det mest innovative selskab, som andre lærer af.

Andet

Læs mere om stillingen i stillings- og personprofilen og søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger.

Tiltrædelse: 1. juni 2024.

Ansøgningsfrist: Søndag den 7. april 2024

Kontakt gerne bestyrelsesformand Steen Vindum på mobil 26 29 37 32 eller partner hos MUUSMANN A/S, Carsten Søgaard, på mobil 30 30 28 81.

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Logo:
Stillingsbetegnelse: Direktør
Frist: Udløbet
Kontaktpersoner:

Bestyrelsesformand Steen Vindum på mobil 26 29 37 32 eller partner hos MUUSMANN A/S, Carsten Søgaard, på mobil 30 30 28 81.

1. samtalerunde: Mandag den 15. april 2024
Testforløb hos MUUSMANN: Torsdag den 18. april 2024
2. samtalerunde: Onsdag den 24. april 2024
Tiltrædelse: 1. juni 2024
MUUSMANN
Mail: info@muusmann.com
Telefon: 70 11 20 22
CVR: 31 74 77 32