Direktør til Social og Arbejdsmarked - Randers Kommune

Vi søger en ambitiøs, strategisk og visionær direktør, der samtidigt evner at eksekvere og følge beslutninger til dørs. Du kommer til at spille en vigtig rolle i direktionen i en af landets største kommuner. Du forstår at varetage dine opgaver i et tværfagligt og helhedsorienteret perspektiv. 

Opgaven

Social og Arbejdsmarked spiller en vigtig rolle i velfærdsudviklingen og er højt prioriteret på den politiske dagsorden. Kommunen er i markant vækst og udvikling. Det afspejler sig i udviklingen af tilbuddene i de kommunale velfærdsydelser, og du skal stå i spidsen for implementeringen af to store planer i Social og Arbejdsmarked. Det fælles fundament er at understøtte alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte borgernes personlige ressourcer bedst muligt. 

Vi søger en topleder til Social og Arbejdsmarked, som får det samlede ansvar for ledelse, drift og udvikling af hele området. Direktøren skal tage medansvar for og indgå engageret i direktionsarbejdet med fokus på hele organisationen og på de tværgående dagsordner. Du kommer ind i en organisation, hvor vi konstruktivt udfordrer hinanden og tager afsæt i et tværfagligt og helhedsorienteret perspektiv. Som vores kommende direktør skal du sikre ledelse og styring af tværgående og fælles projekter, så politiske og faglige mål og visioner realiseres. Indsatser og ydelser i Randers Kommune skal være kendetegnet ved sammenhæng, tværfaglighed og progression.

Direktøren er ansvarlig for servicering og rådgivning af Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget, ligesom Børn og Ungeudvalget serviceres i et tæt samspil med Børn og Skole forvaltningen. Direktøren skal sikre solid og sikker betjening og rådgivning af det politiske niveau, herunder professionel og kvalificeret dialog og rådgivning af borgmester, byråd, udvalgsformænd og politiske udvalg. Direktøren skal bidrage til et velfungerende samspil med udvalgene, så de understøttes bedst muligt i forhold til at træffe retningsskabende beslutninger for de pågældende områder. 

Med dialog og sparring skal direktøren understøtte fag- og stabscheferne, der har den faglige ledelse og styring af områderne. Det er vigtigt, at direktøren understøtter den tværgående dialog på chefniveau og sikrer et fortsat tæt og godt samspil i chefgruppen. Med involvering af cheferne skal direktøren ligeledes videreudvikle det tætte samspil med erhvervsliv og borgere, herunder med fokus på, at borgerne oplever hurtig og velfungerende sagsbehandling. 

Som forvaltningens øverste chef skal du sikre en solid økonomi på et område, som er kendetegnet ved en omfattende lovregulering med dertilhørende økonomiske reguleringsmekanismer og refusionsordninger. Socialområdet i Randers Kommunes har som i resten af landets kommuner økonomiske udfordringer, der kræver fokus på, at den langsigtede økonomiske handleplan, vi har sat i gang, bliver realiseret.

Profilen
Randers Kommune har i en årrække været i front med den faglige udvikling på både social- og arbejdsmarkedsområdet. Det skal fortsætte. Du skal derfor være en leder, der brænder for områderne og har viden om og mod på at gå nye veje i udviklingen og løsningen af de kommunale velfærdsopgaver. Vi forventer, at du har solid erfaring fra en politisk styret organisation og indsigt i professionel politisk rådgivning og betjening.

Du skal have ledererfaring fra en position på et højt organisationsniveau og kan dokumentere relevante resultater. Vi vægter også højt, at du har et afklaret og tydeligt personligt ledelsesgrundlag, hvormed du møder politikere, medarbejdere og borgere respektfuldt, lyttende og fleksibelt – samtidig med, at du kan stå fast på prioriteringer og beslutninger. 

Organisationen er i færd med implementering af to store planer. Du skal være parat til at varetage ledelsen af disse højt prioriterede opgaver. 

Indsigt i nogle af fagområderne under Social og Arbejdsmarked vil være en fordel, men er ikke et krav. 

Derudover lægger vi vægt på: 

  • Solide analytiske kompetencer.
  • Gode relationskompetencer.
  • Kompetencer inden for økonomistyring – dertil indsigt i og interesse for kommunaløkonomi samt økonomi- og ressourcestyring (komplekse prioriteringsopgaver).
  • Strategiske kompetencer på højt niveau.
  • En proaktiv tilgang til eksterne samarbejdsrelationer regionalt og på landsplan. 
  • Et naturligt og nærværende lederskab, hvor synlighed i hele organisationen prioriteres.
  • Gode kommunikationsevner, hvor politiske mål formidles tydeligt i organisationen med afsæt i en åben og tillidsbaseret medarbejderdialog. 
  • En visionær, innovativ og samskabende tilgang til social- og arbejdsmarkedsområdet. 
  • En humoristisk og uformel tilgang, som bidrager til et godt og udviklende arbejdsmiljø. 
  • Selvindsigt og refleksion over egen ledelsespraksis. 

 

Ansøgningsfrist: Mandag den 15. april 2024

Læs mere i den udvidede stillings- og personprofil og søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger

Kontakt gerne kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, tlf.: 89 15 10 05 / 22 24 33 42 eller Lars

Muusmann, MUUSMANN A/S, tlf.: 40 76 72 27.

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Logo:
Stillingsbetegnelse: Direktør til Social og Arbejdsmarked
Frist: Udløbet
Kontaktpersoner:

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, tlf.: 89 15 10 05 / 22 24 33 42 eller Lars Muusmann, MUUSMANN A/S, tlf.: 40 76 72 27.

1. samtalerunde: Fredag den 26. april 2024
Testforløb hos MUUSMANN: Torsdag den 16. maj 2024
2. samtalerunde: Onsdag den 22. maj 2024
Tiltrædelse: 1. august 2024
MUUSMANN
Mail: info@muusmann.com
Telefon: 70 11 20 22
CVR: 31 74 77 32