Folketidende Gruppen

Journalist til Folketidende.dk

Har du lyst til at lave god regional- og lokaljournalistik med et digitalt udgangspunkt? Så er du måske den journalist, vi søger til Folketidende.dk.

Vi har brug for en journalist, der er klar til at skrive den gode historie på Folketidende.dk, uanset om den er lokalpolitisk, handler om Lolland-Falsters store byggeprojekter eller er fra sportens verden. Du er en journalistisk all-rounder, som griber ud efter mulighederne og trives i et højt tempo med flere daglige deadlines.

Med udgangspunkt på vores digitale nyhedsredaktion i Nykøbing kommer du til at dække hele vores udgivelsesområde. Vores ambition er i al sin enkelthed at sætte den lokale nyhedsdagsorden med gode historier, hvor mennesker er i fokus.

Vi forventer at du

  • Er journalist og med den digitale værktøjskasse i orden
  • Kan arbejde selvstændigt og er tryg ved ansvar
  • Kan skære din historie med rubrik og vinkel, så du lokker læserne ind i artiklen

Vi tilbyder

  • Fastansættelse i et mediehus med digitale ambitioner
  • Stor frihed til og medansvar for at præge din hverdag
  • En redaktion med godt arbejdsmiljø og højt humør
  • Plads til, at du udfolder dine egne ideer

Bor du uden for vores område, så skriv alligevel. Vi finder en god løsning…

Kontaktperson
Du kan høre mere om stillingen hos nyhedschef og digital redaktør Søren Lauridsen, sla@ftgruppen.dk og 2290 2023. (Jeg er på ferie fra 17.-24. marts, send mig en sms, så vender jeg tilbage).

Ansøgning
Send din ansøgning på mail til job@ftgruppen.dk med ’journalist’ i emnefeltet. Seneste ansøgningsfrist er 31/3, men send din ansøgning hurtigst muligt, da vi forbeholder os ret til at holde samtaler løbende. Tiltrædelse er snarest muligt.

Om Folketidende Gruppen
Folketidende Gruppen består foruden af Folketidende.dk også af vores 150 år gamle avis, Folketidende, en kommerciel radiostation med Danmarks største lytterandel, Radio SydhavsØerne, samt ugeaviserne Saxkjøbing Avis, Ugeavisen Lolland og Ugeavisen Guldborgsund. Og i tillæg et mediebureau, Club 1, og såmænd også en fordelsklub. Vi er cirka 60 medarbejdere i hele koncernen.